Adapteo booster bæredygtigheden med Sustainability Project Manager

Report this content

Nordens førende leverandør af fleksible pavillonløsninger styrker forretningen med ansættelsen af Dovilė Zanauskienė. Som Sustainability Project Manager får hun til opgave at lede virksomhedens bæredygtige projekter over målstregen.

Med ansættelsen af Dovilė Zanauskienė i en ny stilling som Sustainability Project Manager vil pavillonleverandøren styrke de bæredygtige takter i virksomheden yderligere:

- Hos Adapteo arbejder vi ud fra en cirkulær forretningsmodel, og vi har fokus på at begrænse miljøaftrykket i vores værdikæde. Vi vil dog gerne gøre det endnu bedre, og her kommer Dovilė ind i billedet, for med ansættelsen i den nyetablerede stilling sætter vi en streg under vores grønne ambitioner, lyder det fra Claus Haastrup, der er Head of Sales hos Adapteo Danmark.

I spidsen for de bæredygtige projekter

Dovilė Zanauskienė er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som Project Manager hos Deko. Nu ser hun frem til at bringe sin byggetekniske baggrund i spil hos Adapteo:

- Jeg glæder mig utroligt meget til at stå i spidsen for Adapteos bæredygtighedsprojekter, som skal være med til at understøtte en endnu mere miljøbevidst forretningsmodel. Og endda med en fantastisk organisation i ryggen til at bakke projekterne op, siger Dovilė Zanauskienė og fortsætter:

- Min fornemmeste opgave bliver at bygge videre på Adapteos solide arbejde med bæredygtighed. Dermed skal jeg sikre, at vores dokumentation er gennemarbejdet, og desuden kan jeg løfte sløret for, at vi har ambitioner om miljømæssige certificeringer. Vi er i Adapteo overbeviste om, at man i fremtiden vil blive mødt med langt større krav til dokumentation i udbuddene i forhold til klimaaftryk og deraf skærpede krav til bæredygtighed og ikke mindst certificeringer og test. For en person som mig, der elsker struktur og tal, så er det den perfekte opgave.

Til daglig bor den nye Sustainability Project Manager i Skælskør med sin ægtefælle og to børn.
 

Kontaktoplysninger
Claus Haastrup

Head of Sales
+45 70 90 90 40
claus.haastrup@adapteo.com
 

Adapteo er en markedsledende udbyder af fleksible bygninger i Norden . Vi bygger, udlejer og sælger fleksible bygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer, boliger og events. Vi ved, at samfundet vil gennemgå store forandringer i de kommende år. Og uanset hvad fremtiden bringer, tror vi på, at tilpasningsdygtighed er den bedste løsning. Med vores bygninger kan vi transformere, genbruge og skalere op og ned i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært bygningskoncept. Vores bygninger kan bruges et par dage eller på ubestemt tid, altid optimeret efter det aktuelle behov. Sådan bygger vi tilpasningsdygtige samfund.

Adapteo Danmark har 25 medarbejdere fordelt på 2 salgskontorer og lagerlokationer. Adapteo Danmark er en del af Adapteo Group. Adapteo Group er noteret på Nasdaq Stockholm og opererer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland og Holland. I 2020 var Adapteo Groups nettoomsætning 231 millioner euro. 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links