Adapteo rekrutterer ny projektchef fra egne rækker
Nordens førende leverandør af fleksible pavillonløsninger har pr. 1. marts udnævnt Mathias Foxmar Christiansen til ny Head of Projects. Han har været hos Adapteo Danmark siden 2017 og har derfor allerede et indgående kendskab til virksomheden, løsningerne og kunderne.
Fleksible pavillonløsninger efterspørges som aldrig før, ikke mindst i det Corona-pressede sundhedsvæsen, hvor der er stor efterspørgsel på flere kvadratmeter til test- og vaccinationscentre. Adapteo Danmark er derfor i gang med en lang række projekter i hele Danmark, som der skal holdes styr på.
Som Head of Projects bliver Mathias Foxmar Christiansen ansvarlig for alle Adapteos projekter i Danmark, der varetages af et erfarent projektteam, som står for den daglige kontakt med kunderne.
En spændende måde at anskue byggeri på
Mathias Foxmar Christiansen er uddannet bygningskonstruktør i 2011. Siden da har han arbejdet hos bl.a. Byggeweb/RIB Software Nordic og hos Hvidovre og Ringsted Kommunes ejendomsafdelinger, inden han i 2017 startede som projektleder hos Adapteo.
- Man kan sige, at jeg virkelig blev forelsket i branchen, da jeg startede hos Adapteo. Modulære pavillonløsninger er en enormt spændende og bæredygtig måde at anskue byggeri på som noget fleksibelt, der ikke nødvendigvis behøver at stå i 100 år, fortæller Mathias Foxmar Christiansen og fortsætter:
- De projekter, vi håndterer, har en stor grad af aktualitet og omskiftelighed, så der er ikke to dage, der er ens. Et godt eksempel er projekterne med analyse-, test- og vaccinationscentrene, hvor vi virkelig har sat nye standarder for hurtig projekthåndtering og levering.
Dejligt med rekruttering fra egne rækker
- Vi er rigtig glade for, at Mathias har sagt ja til at stå i spidsen for vores projektafdeling. Der er godt gang i hjulene med masser af projekter i Danmark, og det gør det endnu vigtigere at have en god Head of Projects, der kan bevare overblikket og sørge for et godt flow. Det er desuden dejligt at vi har kunnet rekruttere en fra vores egen talentmasse, siger Mads Blom, adm. direktør hos Adapteo Danmark.
Når Mathias ikke befinder sig i det modulære pavillonkontor i Greve, bor han på Teglholmen med sin kone Camilla. Sammen har de sønnen Asger på halvandet år.
For yderligere information, kontakt:
Claus Haastrup
Head of Sales
+45 70 90 90 40
claus.haastrup@adapteo.com
Adapteo er en markedsledende udbyder af fleksible bygninger i Norden. Vi bygger, udlejer og sælger fleksible pavillonbygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer og boliger. Vi ved, at samfundet vil gennemgå store forandringer i de kommende år. Og uanset hvad fremtiden bringer, tror vi på, at optimal tilpasning er den bedste løsning. Med vores pavillonbygninger kan vi ændre, genbruge og skalere op og ned i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært bygningskoncept. Vores pavillonbygninger kan bruges få dage eller på ubestemt tid, altid optimeret efter det aktuelle behov. Sådan tilpasser vi os til samfundets behov.
Adapteo Danmark har 25 medarbejdere fordelt på 2 salgskontorer og lagerlokationer. Adapteo Danmark er en del af Adapteo Group, noteret på Nasdaq Stockholm og opererer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland og Holland. I 2020 var Adapteo Groups nettoomsætning 231 millioner euro.