Alstom installerer den seneste ETCS standard på 13 lokomotiver til godstrafik mellem Tyskland, Danmark og Sverige
Alstom vil udruste i alt 13 godslokomotiver til DB Cargo med den nyeste ETCS-signalteknologistandard (ETCS Baseline 3 Release 2) til den transeuropæiske godstrafik mellem Tyskland, Danmark og Sverige
"Vi er glade for at yde et væsentligt bidrag til digitaliseringen af den transeuropæiske godstransport ved at ombygge lokomotiverne," siger Frederic Rybicki, administrerende direktør Alstom Digital Mobility Germany & Austria. ”Godstransport på jernbanen spiller en afgørende rolle i moderne mobilitet - det er her, vores digitale løsninger kommer perfekt ind i det.”
”Ved at udruste de kraftfulde EG 3100 lokomotiver med ETCS udstyr, vil vi have mulighed for at tilbyde klimavenlig transportservice på tværs af landegrænser for vores fremtidige kunder,” siger Ralf Günter Kloss, medlem af ledelsen for produktion hos DB Cargo.
EG3100-seriens elektriske fragtlokomotiver vil blive udstyret med Alstoms Atlas ETCS Baseline 3 Release 2-løsning. Det passer med de seneste europæiske standarder for interoperabilitet mellem jernbaner og gør det muligt for togene at køre problemfrit, sikkert og pålideligt på ruter på tværs af landegrænser.
Som en del af ordren vil de eksisterende tyske og danske systemer blive opgraderet til at kommunikere med ETCS-systemet. Desuden vil det svenske system blive integreret som software i den nye ETCS-hardware. Første certificering, der kører med en eftermonteret prototype er planlagt til udgangen af 2022. Dette vil blive fulgt op af den gradvise eftermontering og godkendelse af de resterende godslokomotiver.
ETCS er det mest effektive togstyringssystem i verden, der giver betydelige fordele med hensyn til vedligeholdelsesomkostninger, sikkerhed, pålidelighed, punktlighed og trafikkapacitet. Alstom er den første virksomhed i verden, der er fuldt certificeret til de nyeste ETCS-standarder. Den seneste softwareudvikling sikrer interoperabilitet med Baseline 3 Release 2 for hele jernbanesystemet.
For yderligere information kontakt
Maria Parent, Communications Director,
Alstom Nordics, tlf: 46 76 807 65 50
maria.parent@alstom.com
Om Alstom
Alstom viser vejen til en grønnere og smartere mobilitet verden rundt, ved at udvikle og sælge integrerede systemer, der baner vej for et bæredygtigt fundament for fremtidens transport. Alstom tilbyder en række udstyr og serviceydelser, fra højhastighedstog, metroer, sporveje og e-busser til integrerede systemer, skræddersyede løsninger, infrastruktur, signalsystemer og digitale mobilitetsløsninger. I regnskabsåret 2018/2019 omsatte Alstom for € 8,2 milliarder og modtog bestillinger for € 9,9 milliarder. Alstom har hovedkontor i Frankrig, er til stede i over 60 lande og har 38.900 medarbejdere. I Norden har Alstom omkring 500 medarbejdere og har hovedkontor i Stockholm.www.alstom.com www.alstom.com/nordics