Alstom leverer dobbeltdækkertog til regional transport i Nordtyskland
Alstom er blevet valgt til at levere 34 Coradia Stream High Capacity dobbeltdækkertog til Landesnahverkehrsgesellschaft Niedersachsen (LNVG) i Nordtyskland. Ud over leverancen af togene omfatter kontrakten også en vedligeholdelsesaftale på 30 år. Kontrakten har en samlet værdi på ca. 760 mio. EURTogene vil være i drift fra december 2024 i det såkaldte ’Expresskreuz Bremen/Niedersachsen’, der forbinder Bremen, Hannover, Oldenburg, Wilhelmshaven, Norddeich-Mole, Osnabrück og Bremerhaven.
Formand for Alstom i DACH-regionen, Müslüm Yakisan, uddyber med følgende:
"Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med den beslutning, som delstaten Niedersachsen og LNVG har truffet. Da deres valg faldt på Coradia Stream, valgte de samtidig at gå forrest med det gode eksempel, når det kommer til bæredygtig mobilitet og klimabeskyttelse. Toget kombinerer på bedste vis innovation og passagerkomfort."
Ordren tegner også godt for fremtidig værdiskabelse i regionen, da Alstom har en vedligeholdelsesaftale på togene, som skal løbe i 30 år frem.
"Vi bygger vores eget servicecenter specielt til denne ordre og vil dermed gå forrest med et godt eksempel, når det kommer til miljøbeskyttelse og energieffektivitet."
Coradia Stream High Capacity har et modulært design og er kendetegnet ved variabel siddekapacitet samt et højt fokus på passagerens komfort. De 34 nye dobbeltdækkertog består af fire vogne – to driftsenheder og to mellemvogne – og derudover 18 mellemvogne, som kan udvide togene til at bestå af op til seks enheder - afhængigt af passagervolumen. I alt udgør ordren 154 vogne (68 driftsenheder og 86 mellemvogne).
Kombinationen af enkelt- og dobbeltdækkertog er karakteristisk for Coradia Stream High Capacity. Kombinationen skaber de bedste betingelser ift. tilgængelighed, kapacitet og fleksibilitet, hvor en rampefri adgang i mellemvognene sikrer den mest behagelige adgang for bevægelseshæmmede passagerer.
Samtidig åbner toget op for et fremtidsorienteret transportkoncept med standardiseringer på den ene side og individuelle kundeløsninger, såsom udvidelige cykelrum på den anden side. Med Coradia Stream High Capacity sigtes der altså mod at give passagererne de bedste betingelser for en behagelig rejse – både på de kortere såvel som de længere ture.
For yderligere information kontakt
Maria Parent, Communications Director,
Alstom Nordics, tlf: +46 76 807 65 50
maria.parent@alstom.com
Om Alstom
Alstom viser vejen til en bæredygtig fremtid ved at udvikle og lancere mobilitetsløsninger, der skaber et bæredygtigt fundament for fremtidens transport. Alstoms produktportefølje spænder fra højhastighedstog, metroer, monorail, letbaner og e-busser til integrerede systemer, skræddersyede tjenester, infrastruktur, signalsystemer og digitale mobilitetsløsninger. Efter at Bombardier Transportation er blevet en del af Alstom den 29. januar 2021, beløber den nye koncerns kombinerede omsætning sig til € 15,7 milliarder for den 12-månedersperiode, der sluttede den 31. marts 2021*. Alstom, der har hovedkontor i Frankrig, er nu til stede i over 70 lande og beskæftiger 75.000 medarbejdere. I Norden har Alstom omkring 2000 medarbejdere og har hovedkontor i Stockholm.www.alstom.com www.alstom.com/nordics
¹ urevideret proforma