Alstom skal levere 31 regionaltog til den italienske region Lombardiet
Alstom har underskrevet en kontrakt med den italienske operatør FERROVIENORD[1] om levering af et første parti på 31 regionaltog til den italienske region Lombardiet til en samlet værdi af 194 millioner euro. Denne kontrakt er den første inden for en rammeaftale, der er underskrevet med FNM[2] S.p.A. Togene bliver leveret løbende fra 2022 og fremefter.
Aftalen giver mulighed for, inden for 8 år, at købe 30 ekstra tog (maksimalt 61) og inkluderer muligheder for forebyggende og korrigerende vedligeholdelsesservice. Den nye ordre følger Alstoms tildeling af et større udbud fra FNM i 2017.
“Vi er glade for at påbegynde en ny rejse mod stadig mere moderne og bæredygtig lokal transport med FNM. I de sidste ti år har Alstom leveret 44 regionale tog i Lombardiet, og vores tog transporterer allerede mange tusinde passagerer i regionen hver dag. Den nye generation af Coradia Stream er den bedste løsning til at imødekomme de stigende behov hos både de rejsende i regionen og operatøren,” siger Michele Viale, administrerende direktør for Alstom Italien og Schweiz.
Toget, som kaldes « Donizetti » af kunden FERROVIENORD, er en del af Coradia Stream-familien, de nyeste elektriske, enkeltdæk-tog designet og produceret af Alstom til regional transport. De har fire trækkraftmotorer og en makshastighed på 160 km/t. De repræsenterer fjerde generation af en model, der allerede er i kommerciel drift i ti italienske regioner.
Togets rummelige vogne byder på rigelig plads til mellemlange rejser, typisk for regionale og interregionale ture, mens deres enkeltsæder og let tilgængelige entréer er ideelle til de kortere ture typisk for forstæder. Sæderne er udstyret med stikkontakter til pc’er, tablets og mobiltelefoner. Belysningen er optimeret af de store vinduer, der lukker en del naturligt lys ind, og passagercirkulationen er lettet af brede korridorer, der også er velegnet til personer med nedsat bevægelighed.
Minimale støjniveauer og vibrationer sikrer en rolig og behagelig rejse, og vogntemperaturer justeres af et klimaanlæg. Derudover er togene udstyret med et informationssystem integreret med grundinfrastrukturen og tilbyder en audio-video-information og underholdningstjeneste med 32 LCD-skærme, der er synlige fra alle dele af hver vogn og til disponering for Wi-Fi-netværk. Passagersikkerheden er garanteret gennem et digitalt kameravideoovervågningssystem og skærme.
De nye tog opfylder kriterierne for miljømæssig bæredygtighed og er 96 % genanvendelige. De bruger 30 % mindre energi end deres forgængere. Der anvendes ingen opløsningsmidler eller andre giftige kemikalier i produktionen af dem. Klimaanlægget og ventilationssystemerne er reguleret ud fra antallet af passagerer, og dørlukningen er programmeret på en sådan måde, at der undgås termisk spredning. Eco-tilstand aktiveres, når det er nødvendigt. LED-passagerbelysningen reguleres automatisk ud fra lysmængden uden for toget.
Coradia Stream er fremstillet af Alstom i Italien. Produktudvikling, det meste af fremstillingen og certificering, udføres hos Alstoms afdeling i Savigliano (CN). Design og fremstilling af trækkraftsystemer og andre komponenter foregår på Sesto San Giovanni (MI), og de indbyggede signalanlæg leveres af Alstoms Bologna-afdeling.
[1] FERROVIENORD er kontrolleret 100 % af FNM og driver 331 km jernbanenet og 124 togstationer i Lombardiet. Derudover administrerer og vedligeholder de netværkene, sørger for deres udvikling og nye aktiveringer.
[2] FNM er den førende integrerede transport- og mobilitetsgruppe i Lombardiet. Den repræsenterer den vigtigste ikke-statslige italienske investor i sektoren. FNM S.p.A. er et aktieselskab, der er børsnoteret siden 1926. Hovedaktionæren er Lombardiet-regionen, der ejer 57,57 % af aktiepakken.
For yderligere information kontakt
Maria Parent, Communications Director,
Alstom Nordics, tlf: 46 76 807 65 50
maria.parent@alstom.com
Om Alstom
Alstom viser vejen til en grønnere og smartere mobilitet verden rundt, ved at udvikle og sælge integrerede systemer, der baner vej for et bæredygtigt fundament for fremtidens transport. Alstom tilbyder en række udstyr og serviceydelser, fra højhastighedstog, metroer, sporveje og e-busser til integrerede systemer, skræddersyede løsninger, infrastruktur, signalsystemer og digitale mobilitetsløsninger. I regnskabsåret 2018/2019 omsatte Alstom for € 8,1 milliarder og modtog bestillinger for € 12,1 milliarder. Alstom har hovedkontor i Frankrig, er til stede i over 60 lande og har 36.300 medarbejdere. I Norden har Alstom omkring 450 medarbejdere og har hovedkontor i Stockholm.www.alstom.com www.alstom.com/nordics