Fjernrejser med tog i Europa runder 1,36 milliarder passagerer i 2020

Report this content

En ny rapport fra Amadeus udpeger seks centrale udviklingstendenser, der bliver bestemmende for væksten i fjernrejser med tog frem til 2020.

Stockholm, 25. februar 2013: Amadeus, en førende teknologileverandør til den globale rejsebranche, udgiver i dag rapporten The Rail Journey to 2020. Rapporten konkluderer, at togtrafikken på lange distancer forventes øget med 21 procent (2,2 procent om året) frem til 2020, hvor den runder 1,36 milliarder passagerer, en stigning på 238 millioner i forhold til 2011. Stigningen forudsætter, at udviklingen af seks centrale udviklingstendenser følger prognoserne.

Rapporten fokuserer på perioden 2011-2020, hvor den europæiske jernbanesektor vil blive påvirket af en aldrig tidligere set kombination af faktorer. En del af dem skyldes ændret struktur, mens andre følger af muligheder skabt gennem investering i infrastruktur og teknologi. Rapporten udpeger fire vigtige markeder som styrende for den forventede vækst i antallet af passagerer i perioden 2011-2020: Storbritannien, Frankrig, Schweiz og Tyskland.

Rapporten er baseret på officielle data og beregningsmodeller ifølge ”best praxis” fra en forskergruppe hos Amadeus. Mere end 100 ressourcepersoner fra jernbanevirksomheder, offentlige myndigheder og tilsynsvirksomheder er blevet interviewet. Amadeus har opstillet prognosemodeller baseret på geografiske sammenhænge mellem fjernrejser som andel af den samlede togtrafik, national befolkningstæthed, jernbanenettets udstrækning og jernbanesektorens struktur.

The Rail Journey to 2020 giver et overblik over nutidens europæiske jernbanemarked og beskriver seks centrale faktorer, der bliver bestemmende for udviklingen af passagertrafikken med tog samt dennes relation med andre typer transportmidler frem til 2020. Faktorerne er:

  • Liberalisering
  • Ny aktører på markedet
  • Færdiggørelse af nye højhastighedsstrækninger
  • Nye trafikknudepunkter
  • Samarbejde fly-tog og tog-tog
  • Omkostninger inden for jernbanesektoren

På grundlag af disse faktorer er opstillet et grundlæggende scenarie, der vurderer forretningsmulighederne inden for passagertrafik frem til 2020. Scenariet afrundes med anbefalinger til, hvordan togoperatørerne kan drage fordel af de tendenser, der er i færd med at omforme jernbanesektoren, og benytte dem til at positionere sig med henblik på at høste gevinsterne ved løsninger, der i dag er uden for rækkevidde.

Rapporten kan downloades her.

- Med udgangspunkt i EU-kommissionens forslag for togområdet i Roadmap to a Single European Transport Area, der udkom i 2011, vil The Rail Journey to 2020 redegøre for, hvorledes en sammenhængende, grænseoverskridende togtrafik i hele Europa kan blive en realitet, udtaler Thomas Drexler, Director of Rail i Amadeus.

- For at opnå det arbejder Amadeus hårdt på at udvikle nye samarbejdsformer med jernbanevirksomheder og rejsebureauer. Vi er i færd med at udvikle den første reservationsplatform fuldt dedikeret til togtrafik, hvilket vil øge antallet af potentielle togpassagerer gennem et omfattende forhandlernetværk med flere kanaler. Indtil nu har SNCF, Eurostar, Thalys, Lyria, Trenitalia og SJ valgt Amadeus som global distributionspartner, og de har planer om inden længe at integrere yderligere hovedstrækninger, fortsætter Thomas Drexler.

Amadeus Rail er et forretningsområde, der har som målsætning at opfylde behovene hos jernbanevirksomheder over hele kloden. Forretningsområdet distribuerer indhold og leverer IT-ydelser til mere end 100 jernbanevirksomheder, herunder Deutsche Bahn og Renfe. Amadeus Rail beskæftiger mere end 250 togeksperter fordelt på fem kompetencecentre (Nice, Bad Homburg, Sydney, Toronto og Madrid). Læs mere på www.amadeusrail.net.

Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com

Amadeus Corporate Communication
Tel: +34 91 582 0160
E-mail: mediarelations@amadeus.com

Om Amadeus
Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer (fysiske og internetbaserede) samt rejsekøbere (virksomheder og forretningsrejsebureauer).

Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 73 lokale Amadeus-virksomheder verden over.

Amadeus bygger på en transaktionsbaseret forretningsmodel, der i 2011 genererede mere end 947 millioner fakturerbare rejsetransaktioner. I 2011 havde virksomheden en tilsvarende omsætning på 2.712 millioner EUR og en EBITDA på 1.039 millioner EUR.

Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.

Læs mere om Amadeus på www.amadeus.com/sca.

Tags: