Ny rapport: ”Lean” hjælper rejsebranchen til at skabe reel værdi for kunderne
En ny rapport udarbejdet af prognose- og innovationseksperten James Woudhuysen opfordrer rejsebranchen til at tage lean-principperne til sig. Ved at anvende lean er det muligt at fremskynde udviklingen af nye tjenester og apps, skabe større indtægter fra markedsnicher og blive bedre til at tilpasse sine tilbud til kundernes individuelle behov.
13. november 2014: Rapporten Cleared for take-off, udarbejdet af James Woudhuysen på foranledning af Amadeus, opfordrer virksomheder i rejsebranchen til at tage lean til sig for bedre at forstå og opfylde kundernes stadig mere komplekse og foranderlige behov. Ifølge rapporten kan branchen kun få større kontrol over kompleksiteten og omkostningerne ved at drive IT-systemerne, hvis den går over til at tænke lean og fjerner de aktiviteter, der ikke tilfører nogen værdi for kunden.
På baggrund af de hastigt skiftende kundepræferencer, stigende antal søge- og bookingalternativer, ny teknik og kortere innovationscykler end nogensinde hævder rapporten, at rejseselskaberne bliver nødt til at indarbejde lean-principperne nu – ellers risikerer de at blive kørt bagud.
Lean kan hjælpe rejseselskaberne til at tilbyde mere varierede og intelligente funktioner på en måde, som opfylder kundernes behov bedre og vil i sidste ende bidrage til at forbedre den samlede rejseoplevelse.
Lean kan samtidig frigøre ressourcer, som gør det muligt for virksomhederne at udvikle og lancere innovationer hurtigere på markedet.
- Principperne for lean, som oprindeligt blev udviklet i produktionsindustrien i 80'erne, anvendes nu til IT- og virksomhedsudvikling i servicesektoren. Målet er ikke kun at øge effektiviteten i organisationen, men også at skabe en reel værdi for kunderne, siger James Woudhuysen, som fortsætter:
- Rejsende, rejseselskaber og rejsesælgere har en forventning om, at IT-løsningerne til stadighed bliver forbedret. De er vant til stabile onlinesystemer, men forventer også, at grænsefladerne bliver bedre til at forudse, hvilke former for rejser, de er interesserede i. De ønsker, at løsningerne skal leveres hurtigt og forventer at kunne få nye applikationer til en rimelig pris. Med lean IT har virksomhederne mulighed for at opfylde mange af disse forventninger og under denne proces samtidig bidrage til at forandre hele branchen.
Hele rapporten kan downloades her: http://www.amadeus.com/blog/29/10/lean-it/
Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com
Om Amadeus
Amadeus er en førende leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejsebranchen på verdensplan. Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (flyselskaber, hoteller, jernbaneselskaber og færgeselskaber m.v.), rejsebureauer, rejse-relaterede hjemmesider samt virksomheder.
Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere fordelt på Madrid (koncernledelse), Nice (udvikling) og Erding (drift) samt 71 lokale Amadeus-afdelinger verden over.
Amadeus bruger en transaktionsbaseret forretningsmodel. I 2012 havde virksomheden indtægter på 3.103,7 millioner EUR og en EBITDA på 1.188,7 millioner EUR.
Amadeus er noteret på den spanske aktiebørs under børskoden "AMS.MC" og indgår i indekset IBEX 35.
Læs mere om Amadeus på www.amadeus.com/sca
Tags: