Sådan kan fremtidens lufthavn se ud
En ny rapport viser, hvordan lufthavnene ved hjælp af nye virksomhedsmodeller kan imødekomme ændrede kundebehov og skabe flere indtægtskilder. Minibyer, fjerntjenester, shoppinggallerier og tæt integration med regionens kultur er nogle af forslagene.
Stockholm, den 15. juni 2012: Rapporten Reinventing the Airport Ecosystem kortlægger forbrugernes negative lufthavnserfaringer, og hvordan lufthavnene frem til 2015 vil komme til at forny sig gennem nye virksomhedsmodeller, som skaber indtægter fra flere kanaler. Rapporten er udarbejdet af konsulentvirksomheden Fast Future Research på anmodning af Amadeus, den førende transaktionsbehandler og leverandør af teknologiske løsninger til rejseindustrien.
Blandt de lufthavnsmodeller, der fremhæves i rapporten er:
- Minibyen: En selvforsynende enhed, som tilbyder shopping, underholdning, restauranter, kontorfaciliteter og overnatningsmuligheder. Minibyerne skal også kunne producere deres egne råvarer og energi på stedet.
- Forlængelse af byen: Lufthavnen bør være tæt integreret med den nærmeste by og afspejle det bedste af regionens kultur, historie og mad.
- Shoppinggallerier: Lufthavnene skal kunne tilbyde shopping, fritidsaktiviteter og underholdning af mindst samme klasse, som den, der tilbydes uden for lufthavnene. 15 pct. af de rejsende i undersøgelsen tror, at denne model vil være udbredt i 2025.
- Fjerntjenester: I dette scenarie kan de rejsende udføre mange af de obligatoriske ting, der skal klares i forbindelse med at rejse, uden at være til stede i lufthavnen, enten hjemmefra eller gennem en separat virtuel terminal.
- Busstationen: En lavprismodel, hvor lufthavnen er kendetegnet af et forenklet miljø, hvor hurtighed og effektivitet står i centrum.
Rapporten giver et bredt overblik over verdens elleve mest udviklede lufthavne, deriblandt Seoul Incheon, Singapore Changi, London Gatwick, Berlin Tegel og New York JFK. Den giver også et realistisk billede af, hvordan nye teknologier og sociale trends vil komme til at påvirke lufthavnenes udseende i de kommende 20 år.
– Rapporten viser, at lufthavnenes økosystem vil blive forandret dramatisk i de kommende 20 år, hvor de forskellige aktører i stadig stigende grad vil forsøge at finde nye indtægtskilder, f.eks. gennem shopping, måltider, fornøjelser og lokalefaciliteter, siger Rohit Talwar, adm. direktør hos Fast Future Research. Det fremgår også klart, at uanset hvilken model lufthavnene vælger, indebærer den nye teknologi, at vi er på vej mod et intelligent, dataintensivt, vidensrigt og kundetilpasset lufthavnsmiljø, der kommer til at gavne de rejsende.
De rejsendes syn på fremtiden
Undersøgelsen viser, at en stressfri oplevelse i lufthavnen har første prioritet for de rejsende. 72 pct. af de deltagende svarer, at de synes, at dagens måde at komme igennem lufthavnen på, fra indtjekning til ombordstigning, er ineffektiv. 69 pct. efterspørger en forbedret sikkerhedsproces, mens 81 pct. forventer, at en lufthavn skal afspejle den lokale kultur og dermed bidrage til den totale rejseoplevelse.
De rejsende ser teknologien som stadig vigtigere. Mange ønsker at kunne kontrollere hele lufthavnsbesøget med mobiltelefonen og at kunne bruge den til at komme igennem de forskellige trin (63 pct.). At kunne bruge sit bonuskort som permanent boardingkort står også højt på listen (59 pct.), ligesom permanente elektroniske bagagemærker gør det (57 pct.). Sociale medier ses som et vigtigt værktøj til realtidskommunikation med de rejsende – f.eks. information og feedback, mens de er i lufthavnen.
Om rapporten
Reinventing the Airport Ecosystem bygger på over 70 dybdegående interviews med brancheeksperter fra lufthavne, flyselskaber og leverandører. Interviewene er kompletteret af svar fra en rundspørge blandt 838 rejsende fra hele verden.
Rapporten kan downloades her: www.amadeus.com/airportecosystem
Kontaktinformation
Jesper Söderström
Adm. direktør, Amadeus Scandinavia
Tel: +46 8 458 05 00
E-mail: jesper.soderstrom@sca.amadeus.com
Om Amadeus
Amadeus er den førende transaktionsbehandler og leverandør af avancerede teknologiske løsninger til rejse- og turistindustrien på globalt plan.
Kundegrupperne omfatter rejseleverandører (f.eks. flyselskaber, hoteller, togselskaber, færgeselskaber og lign.), rejsesælgere (rejsebureauer og websteder) og rejsekøbere (virksomheder og individuelle rejsende).
Koncernen driver en transaktionsbaseret forretningsmodel og behandlede i 2011 mere end 947 millioner rejsetransaktioner.
Amadeus har hovedkontorer i Madrid (virksomhedens hovedsæde og marketing), Nice (udvikling) og Erding (drift – databehandlingscenter) og regionale kontorer i Miami, Buenos Aires, Bangkok og Dubai. På markedsplan leverer Amadeus sine kundetjenester gennem 73 lokale Amadeus-forretningsorganisationer, der dækker 195 lande.
Amadeus er noteret på børserne i Madrid, Barcelona, Bilbao og Valencia og handles under børskoden “AMS.MC”. I 2010 havde virksomheden en omsætning på EUR 2.712 millioner og en EBITDA på EUR 1.039 millioner. Amadeus-koncernen beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere i hele verden og har 123 nationaliteter repræsenteret på sine hovedkontorer.
For flere informationer om Amadeus, klik ind på www.amadeus.com/sca
Tags: