Brændselscelleproducenten Blue World Technologies sætter sejl mod det maritime marked

Report this content

Skibsfartsindustrien står årligt for omkring tre procent af de globale drivhusgasudledninger. Med udviklingen af ​​en brændselscellebaseret hjælpekraftenhed, der drives af methanol, ønsker Blue World Technologies at accelerere den grønne omstilling af det maritime marked.

Blue World adresserer det maritime marked og vil levere en højeffektiv hjælpekraftenhed baseret på methanol brændselsceller

 

Aalborg, den 8. december 2022 – Den danske brændselscelleproducent Blue World Technologies udvider sine aktiviteter inden for det maritime. Med en methanol-brændselscelledrevet hjælpekraftenhed (APU) ønsker virksomheden at erstatte konventionelle dieselgeneratorer til strømforsyning om bord på skibe. Blue World Technologies er en ambitiøs og visionær udvikler og producent af højtemperatur PEM-brændselsceller og starter serieproduktion senere i december 2022. Virksomhedens fokus på det maritime marked er støttet af den Bill Gates-stiftede grønne investeringsfond Breakthrough Energy Ventures, der i august 2022 trådte ind som investor og var med til at gennemførte Blue Worlds serie B- investeringsrunde på i alt 275 millioner kroner.

 

Med beslutningen om at udvide virksomhedens aktiviteter inden for udvikling og produktion til at omfatte hjælpekraftenheder til maritimt brug, vil virksomheden være i stand til at levere modulære APU-løsninger i megawatt-størrelse til direkte integration i nybyggede skibe samt til eftermontering i eksisterende skibe.

 

"Særligt inden for de sidste par år har vi set, at brugen af ​​bæredygtig methanol som skibsbrændstof er blevet en global trend, hvor flere og flere methanoldrevne fartøjer, krydstogtskibe og store oceangående containerskibe er blevet bygget," siger Mads Friis Jensen, medstifter og Chief Commercial Officer i Blue World Technologies og fortsætter: "Som leverandør af hjælpekraftenheder til skibsfart vil Blue World Technologies understøtte denne trend ved at tilbyde methanol-brændselscelleløsninger med en høj elektrisk effektivitet, lang holdbarhed og lave vedligeholdelsesomkostninger. Ved at kombinere vores kerneteknologi med hele produktionen fra komponenter til færdige systemer, vil vores kunder drage fordel af vores førstehånds teknologiske knowhow”.

 

Methanol-brændselscellesystemet fra Blue World Technologies kan levere den nødvendige elektricitet ombord på et skib ved hjælp af en enkel og modulær kabinet-konfiguration bestående af 200 kilowatt kabinetter, der tilsammen kan give en energiforsyning i megawatt-størrelsen. Det betyder, at energiforsyningen kan skræddersyes til kundens specifikke behov. For at kompensere for den “green premium” (den grønne merpris) ved brugen af e-brændstoffer så som methanol, vil Blue Worlds methanol-brændselscelle hjælpekraftenhed have en energieffektivitet på 45 til 60 procent. Dette vil sænke driftsomkostningerne og dermed muliggøre en omkostningseffektiv anvendelse af e-brændstoffer.

 

Bæredygtig methanol betragtes som et af fremtidens mest potentielle brændstoffer inden for skibsfart, da dets anvendelse giver mulighed for en klimaneutral drift. På verdensplan er anerkendte rederier begyndt at opgradere deres flåder til dette grønne brændstof. Ud over en netto-nul CO2-udledning vil Blue Worlds brændselsceller sikre en drift, hvor der ikke udledes NOx, SOx og skadelige partikler.

 

Blue World vil i de kommende år udvide sin produktionskapacitet og sigter mod at tage et yderligere skridt ind på det maritime marked med methanol-brændselscellesystemer til fremdrift.

 

   

Blue Worlds hjælpekraftsenhed baseret på methanol-brændselsceller

  • En modulær konfiguration bestående af 200 kilowatt kabinetter, der tilsammen kan give en energiforsyning i megawatt-størrelsen.
  • Brændselscellerne er baseret på højtemperatur PEM-teknologi (med en driftstemperatur på 160-180°C), der har en høj modstandsdygtighed over for urenheder, hvilket betyder, at der ikke er behov for gasrensning af reformeringsgassen.
  • Unikt for HT PEM-brændselscellerne er potentialet for udnyttelse af spildvarme, hvor en del af spildvarmen fra brændselscellen bruges til at drive processen med at reformere methanol og derved optimere den samlede systemeffektivitet. Desuden kan spildvarme også bruges til yderligere energigenvinding.
  • Brændselscelle-hjælpekraftenheden vil have en høj elektrisk virkningsgrad på 45 til 60%.
  • Når enheden drives af vedvarende methanol, har hjælpekraftenheden en netto-nul drift.
  • Da brændselscelle-hjælpekraftenheden ikke har NOx, SOx eller partikelemissioner forårsager enheden ingen luftforurening.

   

Pressekontakt:

Blue World Technologies
Head of PR and Communication 
   
Anne Kvist  
      
Mail:
akv@blue.world       
Mobil: +45 31 60 16 71 

 
 

Om Blue World Technologies

Blue World Technologies er en ambitiøs og visionær udvikler og producent af HT-PEM brændselscellekomponenter og -systemer, for stationære generatorer samt industrier inden for personbiler og tung transport rundt om i verden. Brændselscelleteknologien er et grønt alternativ til forbrændingsmotoren og dieselgeneratoren. Som en del af Power-to-X økosystemet, bidrager methanol brændselscelleteknologien til at løse nogle af de udfordringer i den grønne omstilling, som direkte elektrificering og batterier ikke kan løse alene.

Blue World Technologies’ brændselsceller kører primært på methanol – et flydende brændstof, der simpelt og rentabelt kan lagres i flere år samt transporteres rundt i verden ved hjælp af den eksisterende infrastruktur.

Blue World Technologies er grundlagt på stor erfaring fra brændselscelleindustrien og med en målsætning om at kommercialisere teknologien gennem storskala produktion. Virksomheden fokuserer på højtemperatur PEM-teknologi kombineret med methanol reformering. Denne kombination sikrer et simpelt systemdesign med høj konverteringseffektivitet og betydningsfulde fordele som CO2-reduktion, brændstofbesparelser og ingen udledning af skadelige emissioner.

Læs mere om Blue World Technologies på vores hjemmeside www.blue.world eller besøg os på sociale medier.

Abonner

Multimedia

Multimedia