Danmarks første 34 ejerboliger i massivt træ
En af Nordeuropas største boligudviklere, Bonava, sætter nu 34 rækkehuse i massivt træ (CLT) til salg lige nord for København. Beton er skiftet ud med træ. Det er første gang herhjemme, at ejerboliger i storskala bliver opført med dette bæredygtige materiale i såvel bærende konstruktioner som på facader. Salget startede i weekenden; boligerne ventes indflytningsklare i sensommeren 2022. ”Bonava var pionerer med de første svanemærkede lejligheder herhjemme. Siden har vi udviklet og bygget næsten 800 svanemærkede boliger. Nu tager vi næste skridt og introducerer ejerboliger i massivt træ