Boozt AB Q1 kvartalsrapport, 1 januar - 31 marts 2018

Report this content

Organisk vækst på 31% (27% justeret for valuta) i første kvartal af 2018 drevet af 33% vækst i Boozt.com og 105% i Booztlet.com. Justeret EBIT margin faldt 0,1%-point til -0,7%. Forventningen til væksten for 2018 opjusteres til mere end 33%.

SEK millioner      Q1, 2018     Q1, 2017     Ændring
Nettoomsætning   551,9  421,1 31,1% 
Bruttoresultat             215,9  187,1 15,4% 
EBIT    -6,4  -26,1 19,7 
Justeret EBIT    -4,1  -2,5  -1,6 
     
Organisk vækst, %    31,1% 62,1%
Bruttomargin, %    39,1%  44,4%  -5,3 pp 
EBIT- margin, %    -1,2%  -6,2%  5,0 pp 
Justeret EBIT - margin, %    -0,7%  -0,6%  -0,1 pp 

Adm. direktør Hermann Haraldsson udtaler: ”Vi har haft en solid start på året med vækst i tråd med vores forventninger oven på et meget stærkt Q1 2017. Selv om salget af tøj generelt var negativt påvirket af det kolde vejr, viste fleksibiliteten i vores forretningsmodel sit værd, idet vi kunne holde momentum, dog med et andet salgsmix end forventet, eftersom forårssæsonen først startede allersidst i kvartalet.”

”Vores indtjening var på niveau med forventningerne, da den forventede negative udvikling i bruttomarginen blev udlignet af skalaeffekter i de operationelle omkostninger. Sammenlignet med Q1 2017 var bruttomarginen negativt påvirket af senere køb af forårsvarer til fuld pris på grund af det kolde vejr, en relativt lavere andel kampagnevarer der i Q1 2017 genererede en højere bruttomargin samt den afsluttede kommissionsaftale med ECCO.”

”Baseret på det solide momentum og positiv påvirkning fra valuta øger vi vores vækstforventning for året og forventer nu vækst på mere end 33%. Vi ser fortsat en højere vækst mod slutningen af året, da vores kategorier accelererer væksten gennem øget fokus samt lancering af nye brands som adidas og Reebok i sportskategorien og MAC og Kiehls i beautykategorien. Også værd at påpege er den stærke udvikling i Booztlet.com, hvor vi gennem en dedikeret indsats er begyndt at realisere potentialet i off-price segmentet.”

Forventninger til 2018

Forventningerne til væksten i 2018 er blevet justeret i forhold til meddelelsen af 27. februar 2018.

17 maj 2018  27 februar 2018
Nettoomsætningsvækst  mere end 33%                     mere end 30%
Justeret EBIT-margin  Svagt stigende fra 2,4%        Svagt stigende fra 2,4%


Telefonkonference / audiocast

Boozt’ koncernchef, Hermann Haraldsson og koncernchef, Allan Junge-Jensen, vil præsentere årsrapporten på tirsdag den 17. maj 2018 kl. 09.30 CET på en telefonkonference / audiokast. Præsentationen afholdes på engelsk og vil blive fulgt af en Q&A-session. Spørgsmål kan stilles via telefonkonference eller skriftligt via audiocast.

Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt på Boozt’ hjemmeside.


For yderligere information:


Boozt AB (publ)
 

Hermann Haraldsson / CEO / Tel: +45 20 94 03 95 / E-mail: heha@boozt.com 
Allan Junge-Jensen / CFO / Tel: +45 41 19 70 60 / E-mail: ajj@boozt.com  
Anders Enevoldsen/ Kommunikations- & IR-direktør/ Phone: +45 53 50 14 53 / Email: anen@boozt.com 

Disse oplysninger er information som Boozt AB er pligtig til at offentliggøre jf EU's markedsmisbrugsforordning. Oplysningerne er afgivet via ovennævnte kontaktperson og er beregnet til offentliggørelse den 17 maj 2018 kl. 08.00 CET. 

Boozt er en førende og hastigt voksende teknologivirksomhed, der sælger modetøj online. Boozt omsatte for 2,0 mia. kr. i 2017. Boozt tilbyder sine kunder et moderne udvalg af modemærker, der er relevante for en bred vifte af livsstilsorienterede kunder, hovedsageligt via Boozt.com. Virksomheden er fokuseret på at bruge avanceret, internt udviklet teknologi til at levere den bedst mulige kundeoplevelse. Udover Boozt.com driver firmaet også webshoppen Booztlet.com og detailbutikkerne Booztlet og Beauty af Boozt i Danmark. For mere information, besøg www.booztfashion.com.

Tags:

Hurtige fakta

Boozt AB Q1 kvartalsrapport 2018. Organisk vækst på 31% (27% justeret for valuta) i første kvartal af 2018 drevet af 33% vækst i Boozt.com og 105% i Booztlet.com.
Tweet dette

Citater

Vi har haft en solid start på året med vækst i tråd med vores forventninger oven på et meget stærkt Q1 2017. Selv om salget af tøj generelt var negativt påvirket af det kolde vejr, viste fleksibiliteten i vores forretningsmodel sit værd, idet vi kunne holde momentum, dog med et andet salgsmix end forventet, eftersom forårssæsonen først startede allersidst i kvartalet.
Hermann Haraldsson, Boozt’ koncernchef