Pas på, når du vælger boligadvokat

Report this content

Boligkøberne spiller russisk roulette, når de vælger juridisk rådgiver til deres bolighandel. En undersøgelse fra tilbudsportalen Agera.dk viser, at der er stor prisforskel på boligadvokaters salær afhængig af speciale, landsdel og firma. Ifølge undersøgelsen varierer timepriserne fra 1.000 kr. til 2.500 kr.

Formanden for Danske BOLIGadvokater, Jan Schøtt-Petersen, er glad for, at der kommer fokus på de udfordringer, som bolighandlende står overfor, når de skal vælge rådgiver til deres bolighandel.

Der er fri priskonkurrence blandt landets advokater og det skal der også være. Det kommer forbrugerne til gode. Men det er vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på, at som alle andre steder i samfundet, så er der stor forskel på kvalitet”, fortæller Jan Schøtt-Petersen og understreger, at der er stor meget forskel på, om man søger rådgivning hos en almindelig advokat, en boligadvokat eller et medlem af Danske BOLIGadvokater.

Certificering er garanti for sikker handel

Medlemmerne af Danske BOLIGadvokater skal efterleve en lang række betingelser for at få certifikat og dermed branchens samt Forbrugerrådets blå stempel. Foreningen gennemfører løbende tilsyn for at sikre, at medlemmerne efterlever kravene. Hvis det ikke er tilfældet mister medlemmet sin certificering og må forlade foreningen.

Vi stiller store krav til vores medlemmer. Det er vores garanti for, at de bolighandlende er sikret en handel uden overraskelser. Når du henvender dig til en BOLIGadvokat får du altid et gratis formøde, hvor det aftales, hvilken bistand du ønsker, og hvad det koster, inden du går i gang med din bolighandel”, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Bolighandlernes vagthund stiller store krav til sine egne

For at være medlem af Danske BOLIGadvokater skal BOLIGadvokaten bl.a.:

  • Være uafhængig og må derfor ikke modtage provision fra realkreditinstitutter, banker, forsikringsselskaber o.l.
  • Overholde de særlige etiske regler fastsat af Advokatrådet og Forbrugerrådet
  • Løbende deltage i undervisning om køb og salg af fast ejendom

Danske BOLIGadvokater kontrollerer løbende, at foreningens medlemmer overholder de etiske regler og anvender de koncepter, foreningen har godkendt. BOLIGadvokater, der ikke overholder foreningens etiske regler og/eller koncepter, må udtræde af foreningen og mister samtidig retten til at anvende betegnelsen “certificeret BOLIGadvokat”.

Fokus på bolighandlendes vilkår

Uafhængig rådgivning og tryghed for de bolighandlende har stået højt på Danske BOLIGadvokaters dagsorden lige siden foreningen blev stiftet i 2000.

Vi er ikke overraskede over undersøgelsens resultater. Det er det samme billede, vi ser og får fortalt af boligkøbere, som er kommet i klemme, fordi de valgte en advokat, der ikke var specialist på boligområdet. Salæret var godt nok billigt, men kvalificeret rådgivning fik de aldrig”, fortæller Jan Schøtt-Petersen.

Danske BOLIGadvoakter står bag udsendelsen af en masse information, tjeklister, guides, brevkasse, Facebookside m.m., der alle har til formål at klæde bolighandlende bedst muligt på til den komplekse opgave, som det er at handle bolig.

Senest har Danske BOLIGadvokater udsendt fire film, hvor tidligere boligkøbere, Dansk BOLIGadvokat, bankrådgiver og ejendomsmægler giver gode råd til boligkøbere.

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. Mobil: 3060 3311

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links