Hvorfor er vand så vigtigt?
Alle er de afhængige af vand. Da kroppen kontinuerligt mister vand – 2,5 til 3 liter om dagen – som følge af normale kropsfunktioner, skal dette vand erstattes for at holde kroppen sund. Ironisk nok opstår følelsen af tørst først efter kroppen er begyndt at dehydrere. Det er derfor meget vigtigt at drikke vand ofte, uden at vente på at tørsten skal indfinde sig. Når du begynder at føle tørst, så er kroppen allerede dehydreret med 0,8% til 2% af kropsvægten.
Her er nogle få af de mange vigtige roller vand spille i kropsfunktionen:
Din hjerne
Din hjerne består af 85% vand. Hvis du ikke er ordentligt hydrateret kan det være din hjerne, der kommer til at føle effekterne med hovedpine, dårlig koncentration og korttidshukommelse. Selv dine regnefærdigheder og hurtigheden af dine psykomotorfærdigheder kan blive reduceret. Det er fordi, at niveauet af energi produceret i hjernen mindskes på grund af dehydrering. Undersøgelser viser at en persons koncentrationsevne gradvist falder, når kroppen er udsat for en vandmangel på bare 1 til 2%.
Vand og dit blod
Vores blod består af 95 % vand. Vand transporterer vigtige næringsstoffer til cellerne i kroppen og fjerner affald fra cellerne. Hvis du er dehydreret, vil den mekanisme, der regulerer blodtrykket, ikke fungere ordentligt, hvilket kan hæve blodtrykket.
Vand og din hud
Huden er det største organ i menneskekroppen og består af 70 % vand. Vi mister en del vand hver dag ved fordampning gennem huden. Det miljø vi bor i, med klimakontrolleret varme og klimaanlæg, opvarmning, lav fugtighed, sæbe og rensemidler, kan beskadige hudens ydre lag og reducere dens evne til at holde på fugt. Når du ikke drikker nok for at kompensere for kroppens væsketab, føles din hud tør. Fugtighedscreme kan hjælpe på det, men den bedste løsning er at række ud efter et glas vand og fugte indefra.
Dine celler
Hver celle i din krop er afhængig af vand. En person består af 50 til 75% vand, to tredjedele findes i cellerne. Hvis der ikke er vand nok i kroppen kan cellerne ikke gøre deres job, såsom at transportere næring og bortskaffe affaldsstoffer.
Vand og dine knogler
Knogler består af ca. 22 % vand. Det er også vand, der sikrer den glatte bevægelse af knogleleddene. Det bruskagtige væv på enden af dine knogler holder på vand for at smøre bevægelsen af dine led. Når de to modsatte overflader gennemvædes, glider de glat. Hvis de er dehydrerede, forøges skaden fra friktion. Det skader leddene og medfører smerter såsom leddegigt.
Dit hjerte
Hjertet består af 77% vand. Kliniske studier har vist at tilstrækkelig hydrering kan forbedre måden dit hjerte arbejder på og reducere risikoen for at få hjertesygdomme.
Vand og dine nyrer
Nyrerne består af 80 % vand. Deres funktion er at fjerne affaldsprodukter fra kroppen, som er opløselige i vand. Mangler kroppen vand, bliver affaldsstofferne ikke fjernet effektivt. Det kan skade nyrene. National Kidney Research Foundation anbefaler 2 liter vand hver dag, som kan hjælpe til med at formindske faren for stendannelse i nyrene.
Din lever
Leveren består af 73% vand. Dens funktion er, at omdanne kroppens fedt til energi. Men hvis leveren skal hjælpe nyrerne med at arbejde, på grund af manglende vandindtag, vil kroppen akkumulere ekstra fedt, der ville havde været brændt, hvis der havde været tilstrækkelig vandindtag.
Vand og dine lunger
Din krop har brug for vand for at kunne trække vejret. En gennemsnitsperson mister mellem en halv og én liter vand om dagen blot ved at trække vejret. Lungerne består af 80 % vand. For at kunne optage ilt og udskille kuldioxid skal vores lunger være konstant fugtet med vand. Dehydrering kan gøre det sværere at trække vejret.
Tags: