Elektronikkæden Power flytter over på Freetrailers elektroniske låseløsning Freelock

Report this content

Elektronikkæden Power flytter alle sine trailere over på Freelock løsningen fra årsskiftet og forlænger sin aftale frem til 31. december 2021. Freelock øger brugernes fleksibilitet markant, og det er noget, der falder i god jord hos Power.

Freelock løsningen fortsætter med at gøre sit indtog på det dansk marked, og nu har elektronikkæden Power også valgt at flytte sine trailere over på den fleksible låseløsning.

”Freelock er blevet en populær løsning for mange af vores samarbejdspartnere, fordi den gør det enkelt og nemt for kunderne at booke og hente en trailer, når de har brug for det. Samtidig er det typiske billede, at Freelock giver en øget udlejningsfrekvens pr. trailer, og det driver en større kundetrafik til butikken og tilsvarende højere eksponering i gadebilledet” siger CEO Allan Sønderskov Darré

Power har forlænget sin nuværende aftale og forsætter derved samarbejdet frem til 31. december 2021. Desuden har de udvidet kontrakten til at omfatte flere butikker end i dag.

”Vi oplever en stadig stigende interesse for vores Freetrailer-koncept. Vi ser det som et skulderklap, når vi kan udvide samarbejdet med vores eksisterende partnere. Det betyder nemlig, at vores samarbejdspartnere har glæde af aftalen, og at deres kunder efterspørger vores trailere” slutter CEO Allan Sønderskov Darré.

Power er en del af den norske koncern Power International A/S tidligere Expert A/S. Allan Sønderskov Darré glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde med Power.

For mere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:
Allan Sønderskov Darré, Group CEO & grundlægger

E-mail: asd@freetrailer.com
Telefon: +45 42 90 90 98

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer er en dansk teknologivirksomhed, grundlagt i 2004, med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Virksomheden tilbyder i dag sine kunder en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås, der giver kunderne fuld fleksibilitet.

Konceptet har vist sig at skabe øget trafik til butikkerne på en nytænkende og anderledes måde og siden opstarten har mere end 2 millioner kunder lånt en gratis Freetrailer hos IKEA, SILVAN, Pelican Self Storage – eller hos en af virksomhedens mere end 30 andre samarbejdspartnere i Norden. Virksomheden arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udøver det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Det danske dagblad Børsen har tildelt Freetrailer syv vækstgazeller i streg. Freetrailer står i dag med et yderst rentabelt og globalt skalerbart forretningskoncept, der bygger på en gennemtestet og robust it-platform.

Abonner

Dokumenter og links