H+H International A/S - Ændring af koncernledelsen
Selskabsmeddelelse nr. 254, 2012
København, Danmark, 2012-03-05 18:31 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
H+H International A/S
Dampfærgevej 3, 3.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
Ændring af koncernledelsen
Henrik Dietrichsen, Senior Vice President i H+H International A/S, fratræder sin stilling pr. 30. juni 2012.
H+H er godt på vej gennem en turnaround, hvorunder såvel strategi som organisation har undergået og fortsat vil undergå forandringer. Henrik har været en meget aktiv og konstruktiv medspiller i denne proces, og det er som led heri, at vi er kommet til en gensidig overenskomst om hans fratræden gennem en afvejning af hans ønsker til fremtiden og mulighederne i H+H.
Henrik har været ansat i H+H siden 2001, bl.a. som administrerende direktør i H+H Danmark A/S, og han blev i november 2008 udnævnt til områdeansvarlig for H+H’s samlede aktiviteter i Tyskland, Danmark, Sverige, Holland og Belgien samtidig med stillingen som adm. direktør for H+H Deutschland GmbH. Henrik flyttede i andet halvår 2011 tilbage til Danmark, men er fortsat i stillingen i Tyskland.
H+H vil gerne takke Henrik for hans indsats og betydelige resultater gennem årene, herunder den vel gennemførte turnaround inden for hans ansvarsområder.
Michael T. Andersen
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00