H+H International A/S - Dom i appelsagen vedrørende Xellas prænotifikation om mulig fusion med H+H

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 289, 2013

København, Danmark, 2013-09-25 09:47 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

H+H International A/S                 
Dampfærgevej 3, 3.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com
CVR-nr. 49 61 98 12

 

Dom i appelsagen vedrørende Xellas prænotifikation om mulig fusion med H+H

Som tidligere meddelt har Xella International Holdings S.à.r.l. ("Xella") vist interesse for at overtage H+H International A/S ("H+H"). Xella indgav prænotifikationer om fusion til relevante konkurrencemyndigheder i den henseende. Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed) besluttede 14. marts 2012 at forbyde en mulig fusion mellem Xella og H+H på det tyske marked. Xella appellerede efterfølgende afgørelsen om forbud til Oberlandesgericht Düsseldorf (appelretten i Düsseldorf).

Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 288 af 28. august 2013 har Oberlandesgericht Düsseldorf i dag afsagt dom, og resultatet var, at Xellas appel blev afvist, og Xella blev nægtet ret til at appellere dommen. Som følge heraf fastholdes Bundeskartell­amts afgørelse om forbud, og en mulig fusion mellem Xella og H+H på det tyske marked vil være forbudt, forudsat at rettens afgørelse om at nægte appel ikke appelleres af Xella inden for en måned fra forkyndelse af dommen.

Citat:
"H+H vil fortsat forfølge sin eksisterende strategi, inklusive forfølge strukturelle muligheder, som måtte opstå i markederne", siger bestyrelsesformand Kent Arentoft.

 

Kent Arentoft
Bestyrelsesformand

Michael T. Andersen
Adm. direktør

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00

Abonner

Dokumenter og links