Intuitives da Vinci Single-Port kirurgisystemet modtager CE-mærke

Report this content

Da Vinci SP er godkendt til brug i Europa på tværs af flere indgreb

Sunnyvale, Californien, 2024-01-24 – Intuitive (NASDAQ: ISRG), der er en global teknologisk leder indenfor minimalt invasiv behandling og en pioner indenfor robotassisteret kirurgi, meddeler, at da Vinci Single-Port (SP) kirurgisystemet har modtaget CE-mærkning til brug i Europa til endoskopiske abdominopelvine, thorakoskopiske, transorale otolaryngologiske, transanale kolorektale og brystkirurgiske indgreb.

"Det glæder os at modtage CE-mærkningen af vores da Vinci SP-system, som giver kirurger i hele Europa mulighed for at udføre mere komplekse operationer på tværs af flere patienttyper på en minimalt invasiv måde," siger Gary Guthart, CEO for Intuitive. "Da Vinci SP-systemet er den seneste tilføjelse til vores produktportefølje i Europa og udvider mulighederne for kirurger og hospitaler, der ønsker at give patienterne evidensbaseret, innovativ behandling."

Da Vinci SP-systemet omfatter tre flerledede håndledsinstrumenter og et tredimensionelt (3D) kamera med fuld håndledsbevægelse og høj opløsning (HD). Instrumenterne og kameraet kommer alle ud gennem et enkelt trokar og er korrekt trianguleret omkring det anatomiske målsted ved den distale spids.

Systemet muliggør fleksibel portplacering og fremragende intern og ekstern bevægelsesfrihed (f.eks. 360 graders anatomisk adgang) gennem den enkelte arm i da Vinci SP-systemet. Kirurgerne styrer de fuldt bevægelige instrumenter og kameraet på da Vinci SP-systemet fra en konsol.

"Kirurger i Europa har længe været på forkant med robotassisteret kirurgi og ført an i indførelsen af innovativ behandling, der giver meningsfulde patientfordele," siger Dirk Barten, Intuitives Senior Vice President og General Manager for Europa. "Med introduktionen af da Vinci SP-systemet fortsætter Intuitive med at levere den nyeste teknologi til europæiske kirurger og hospitaler."

En voksende mængde dokumentation – næsten 400 fagfællebedømte publikationer til dato – understøtter sikkerheden, effektiviteten og resultaterne i forbindelse med da Vinci SP-systemet.

U.S. Food and Drug Administration har godkendt da Vinci SP-systemet til visse urologiske indgreb, herunder enkel prostatektomi, samt transorale otolaryngologiske indgreb. Da Vinci SP-systemet er også godkendt til brug i Japan og Korea til indgreb på tværs af flere discipliner.

https://www.intuitive.com/en-gb/about-us/newsroom

Kontakt:

Carina Axelsson

carina.axelsson@intusurg.com

+46 70 300 95 40

Om Intuitive

Intuitive (Nasdaq: ISRG), med hovedkvarter i Sunnyvale, Californien, er en global teknologisk leder indenfor minimalt invasiv behandling og en pioner indenfor robotassisteret kirurgi. Vores banebrydende teknologier omfatter da Vinci-kirurgisystemet og Ion endoluminalsystemet. Integreret intelligens giver os mulighed for at forene vores avancerede systemer, progressiv læring og værdiforbedrende tjenester for at hjælpe læger og deres teams med at optimere deres behandling for at sikre de bedst mulige resultater. Hos Intuitive forestiller vi os en fremtid med mindre invasiv og langt bedre pleje, hvor sygdomme identificeres tidligt og behandles hurtigt, så patienterne kan vende tilbage til det, der betyder mest. For yderligere oplysninger besøg: https://www.intuitive.com/

Om da Vinci-kirurgisystemet

Der er flere modeller af da Vinci -kirurgisystemet. da Vinci -kirurgisystemer er designet til at hjælpe kirurger med at udføre minimalt invasiv kirurgi. Da Vinci -systemer tilbyder kirurger høj-definitions 3D-visning, en forstørret visning, og robot- og computerhjælp. De benytter specielle instrumenter, herunder et miniature-kamera til kirurgisk brug og bevægelige instrumenter (dvs. sakse, skalpeller og pincetter) – som er designet til at hjælpe med præcis dissektion og rekonstruktion dybt inde i kroppen.

For yderligere information, besøg virksomhedens hjemmeside på www.intuitive.com.

Denne pressemeddelelse kan indeholde skøn og prognoser, som de faktiske resultater kan afvige fra.

© 2024 Intuitive Surgical Operations, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Produkt- og varemærker/logoer er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Intuitive Surgical eller de respektive ejere.                

Abonner

Multimedia

Multimedia