En af Middelhavets ukendte og prisbelønnede vineksportører
En stor del af verdens største vinproducenter finder man omkring Middelhavet i lande som Frankrig, Spanien og Italien. En af de mere ukendte eksportører er Israel, der er blevet en opkomling de senere år – i høj grad takket være landets ultimative klima og gedigne landbrug, der har resulteret i fantastiske vine, som nu har vundet flere internationale konkurrencer.
I den senere tid er Israel blevet en at Middelhavets prisbelønnede vineksportører, selvom landet tidligere har været forholdsvis ukendt inden for denne branche. Vin har historisk set været en integreret del af den jødiske religion samt en vigtig del af de jødiske højtider og traditioner. Israels klima og landbrug er også af afgørende betydning for vinproduktionen. Et halvtørt middelhavsklima med lange, tørre somre og korte, fugtige vintre samt et ørkenklima i Negevørknen kombineret med et gedigent og veludviklet landbrug er alt sammen vigtige komponenter i forbindelse med vinproduktion. En slående kombination, der har bidraget til, at Israels vine har vundet flere internationale priser, blandt andet tre gange guld i kategorien rødvin og en gang sølv i kategorien hvidvin i PAR® Wine Award International 2017.
Der findes over 300 smukke israelske vingårde rundt omkring i landet, som strækker sig fra bjergene mod nord til ørkenen mod syd. Vingårdene er populære turistmål, som hvert år tager imod både mange vininteresserede turister fra hele verden og lokale israelere. Nogle af de mest velbesøgte og prisbelønnede vingårde ligger i Galilæa, Golan og på Karmelbjerget i den nordlige del, i de Judæiske bjerge og deres forland i de centrale dele og ved Negevørkenen i den sydlige del.
Domaine du Castel
Domaine du Castel er en af de mest velrenommerede vingårde i Israel. I 1988 grundlagde Eli Ben Zaken vingården i de Judæiske Bjerge, der er et område i nærheden af Jerusalem. Vingården er beliggende 750 meter over havets overflade, og i 1992 blev Domaine du Castels første vin Castel Grand lanceret. Vinen er siden starten blevet produceret af den samme familie, og nu er det Eli Ben Zakens børn, som står for vingårdens drift. Vingården har ved flere lejligheder fået tildelt udmærkelser af blandt andet den indflydelsesrige vinanmelder Robert M. Parker Jr. og hans platform The Wine Advocate.
For yderligere information, besøg: https://www.castel.co.il/en/
Binyamina Winery
Binyamina er en vingård, der blev grundlagt af Joseph Zeltzer i 1952. Med masser af passion startede Zeltzer sin produktion i hjertet af den pittoreske landsby Binyamina, som nu betragtes som Israels officielle vinregion. Vingården Binyamina er først og fremmest kendt for at producere en af Israels mest ikoniske koshervine – The Cave. En koshervin indebærer, at vinen er blev fremstillet i henhold til de jødiske, religiøse regler og ikke er blevet håndteret af nogen, der ikke er velsignet. Vinen er en bordeauxblanding med druer fra Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, og vinen lagres i 24 måneder i en mørk grotte, deraf navnet ”The Cave”.
For yderligere information, besøg: https://www.binyaminawines.co.il/en/
Golan Heights Winery
Golan Heights Winery blev grundlagt i 1983 og er en af de første vingårde, der blev etableret i området. Golanhøjderne har et unikt klima med vulkanjord, snestorme om vinteren samt lange og varme sommerperioder med kolde nætter, hvilket gør det muligt at producere en række vine med forskellig karakter. Golan Heights Winery har 28 vingårde på over 600 hektar, hvor der dyrkes 19 forskellige druesorter. Golan Heights Winery blev den første israelske vingård, der havnede på vinmagasinet Wine Sectators prestigefyldte liste med ”årets 100 bedste vine”.
For yderligere information, besøg: http://www.golanwines.co.il/
Galil Mountains Winery
I bjergkæden i det nordlige Galilæa, tæt på den lille by Kibbutz Yiron, finder du Galil Mountain Winery. De har fem vingårde i området, et moderne produktionsanlæg, og de tilbyder et interessant udvalg af prisbelønnede vine. Galilæa er en region, hvis historie som vinproducent går tusind år tilbage i tiden, men hos Galil Mountains Winery er dagens vinproduktion både moderne og avanceret. Vingården ligger på lidt over 1.000 meter over havets overflade, og områdets topografi, jord og klima giver druerne deres unikke egenskaber og smag. Den innovativt designede vingård fokuserer på en bæredygtig vinproduktion, og den driver flere forskellige bæredygtighedsprojekter, som blandt andet omfatter solenergisystemer på vingårdenes tage.
For yderligere information, besøg: http://www.galilmountain.co.il/
Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00
Frida Käck, SpoilConcept Communication
E-post: frida.kaeck@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)734 12 21 31
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk