Karnov Group investerer i dansk startup inden for legal tech, Ante ApS

Report this content

Den 10. januar 2020 færdiggjorde Karnov Group investeringen i det danske legal tech-startup, Ante ApS. Ante tilbyder automatiserede redigeringsprocesser og AI-baseret søgeteknologi inden for juridisk information.

Investeringen er en del af Karnov Groups strategi om at etablere en bred teknologiplatform, der skaber øget relevans og effektivitet for professionelle inden for feltet juridisk information.

Karnov Group CEO, Flemming Breinholt:
Vi er meget glade for investeringen og spændte på det fremtidige samarbejde med Ante. Antes platform komplementerer Karnov Group, så vi fremover i fællesskab kan skabe højkvalitetsløsninger til et bredere marked inden for juridisk information. Vi ser især frem til at udforske de muligheder, som samarbejdet med Ante byder på inden for søgning og forbedret automatiseret metadata-annotering, som gør at vi løbende kan forbedre brugeroplevelsen’

Ante ApS er specialiseret i kategorisering og AI-baseret søgning hovedsageligt inden for retspraksis. Ud over en løsning, der gør det muligt for kunder at udføre retspraksissøgning på tværs af interne og offentligt tilgængelige kilder, har virksomheden for nyligt lanceret en professionel løsning inden for udbudslovgivning. Ante forventer løbende at lancere nye løsninger i de kommende år.

Ante CEO, Theis Rasmussen:
Med Karnovs investering, samt den viden og erfaring virksomheden har i den juridiske informationsbranche, vil vi kunne udvikle løsninger der både respekterer juristers eksisterende behov og samtidig udnytter den skala-effekt man opnår med Machine Learning teknologi.

Vi tror på, at det i den nærmeste fremtid ikke længere vil være tilstrækkeligt at konkurrere udelukkende på adgang til juridisk data, men at der bliver stillet større krav til at udvinde og skabe merværdi fra det tilgængelige data. Med Karnov har vi fundet en fælles interesse i at realisere denne vision.

De to virksomheder sigter mod at lancere fælles løsninger til professionelle inden for juridisk information inden for den nære fremtid.

’Vi undersøger løbende markedet for virksomheder, der kan støtte vores vision om at sætte retningen for den juridiske informationsindustri. Vi mener, at vi har fundet et godt match med Ante – ikke blot fordi det er en interessant virksomhed og teknologi, de tilbyder – men også på grund af Antes værdigrundlag. På samme måde som Karnov Group er Ante drevet af at forbedre adgangen til juridisk information, og det stemmer overens med vores egen tro på, at lige adgang til juridisk information er en grundsten i vores samfund’, fortæller Flemming Breinholt.

For mere information, kontakt venligst:

Karnov Group

Luise Gramkov de Kort, Group PR & Brand
Telefon: +45 22 55 77 31
Email: luise.dekort@karnovgroup.com

Ante Aps

Theis Rasmussen, CEO
Telefon: +45 25 34 31 73
Email: tkkr@ante.dk

Ante ApS blev grundlagt i København i 2019 af fire entreprenører med baggrunde inden for jura, økonomi, ingeniør- og datavidenskab med visionen om at bringe advokater tættere på deres klienter. Ambitionen er at skabe den bedste søgemaskine for juridisk information. Virksomheden har på nuværende tidspunkt 3 informationsløsninger på det danske marked og planlægger at udvide teamet på kontorerne i København, da investeringen nu er sikret.

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Change Board Member/Legal Cross Boarder og Forlaget Andersen leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 60.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 240 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links