Scandi Standard, Nordens største kyllingevirksomhed, er grundlagt
Nu er det afgjort, at CapVest Equity Partners ("CapVest") og Lantmännen ek för ("Lantmännen") danner et nyt førende selskab på kyllingemarkedet med over fem mia. SEK i omsætning. Det nye selskab, som får navnet Scandi Standard, har overtaget Danpo i Danmark og Kronfågelgruppen i Sverige fra Lantmännen og Cardinal Foods AS i Norge fra CapMan.Konkurrencemyndighederne i Danmark, Sverige og Norge har nu godkendt aftalen mellem Lantmännen og CapVest, og der gennemføres closing i dag d. 4. juni. Med den nye ejerstruktur er de rette forudsætninger til stede for at udvikle forretningen yderligere.