3 lancerer nu sin egen kanal på Android Market
Nu får 3’s Android-brugere deres helt egen kanal på Android Market. 3 har netop indgået et samarbejde med Google, der giver 3’s kunder adgang til et særligt app-univers på Android Market. Her får de direkte adgang til alle de nøje udvalgte applikationer, som 3’s App Panel hver dag anbefaler.
3’s eget App Panel overvåger dagligt det hastigt voksende app-marked og udvælger op til 50 applikationer, som de anbefaler til Android-brugerne. Det vil give Android-brugerne nem adgang til 3’s Mobil-TV, 3’s hastighedstest, 3Musik og til nye spændende applikationer som fx Issuu Mobile og NummerUglen fra danske app-udviklere.
”Det glæder os at kunne tilbyde vores tusindvis af Android-brugere super nem adgang til mobilt kvalitetsindhold i form af de mange relevante applikationer, som 3’s App Panel hver dag anbefaler. For os er det vigtigt at være der, hvor vores kunder er, og det er vi med den nye kanal på Android Market,” siger Mikkel Torsting, direktør for 3’s privatmarked.
3’s kanal på Android Market kan ses på forsiden af Android Market som et særskilt vindue. Indledningsvis lanceres kanalen udelukkende på den nye Samsung Galaxy Nexus smartphone, men fremadrettet vil alle nye Android-smartphones også have den særlige 3-kanal. 3’s kanal på Android Market er en del af en global aftale mellem 3 og Google, hvilket betyder, at de øvrige 3-lande også lancerer deres lokale kanaler på Android i dag.
For yderligere information:
Mette Christiansen, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: mette.christiansen@3.dk, mobil: 31 200 883.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: