3’s kunder sang og surfede til Smukfest
Solen skinnede, øllene var kolde, pigerne var søde og alle sang med på årets Skanderborg Festival – når de ikke lige talte, sms’ede, twittede, facede og surfede på deres mobiler. 3’s kunder stod for et massivt forbrug på årets smukkeste festival.Da Thomas Helmig satte punktum for Smukfest søndag, kunne de ca. 50.000 gæster se tilbage på en skøn festival med masser af sol og god musik – og masser af samtaler, sms’er og mobilsurf. 3’s kunder havde fra lørdag den 4. august til søndag den 12. august brugt 1,7 TB data (1700 GB). De havde sendt over 1 mio. sms’er og foretaget 370.807 mobilkald.