3’s kunder sang og surfede til Smukfest

Report this content

Solen skinnede, øllene var kolde, pigerne var søde og alle sang med på årets Skanderborg Festival – når de ikke lige talte, sms’ede, twittede, facede og surfede på deres mobiler. 3’s kunder stod for et massivt forbrug på årets smukkeste festival.

Da Thomas Helmig satte punktum for Smukfest søndag, kunne de ca. 50.000 gæster se tilbage på en skøn festival med masser af sol og god musik – og masser af samtaler, sms’er og mobilsurf. 3’s kunder havde fra lørdag den 4. august til søndag den 12. august brugt 1,7 TB data (1700 GB). De havde sendt over 1 mio. sms’er og foretaget 370.807 mobilkald. Det svarer til, hvad der normalt bliver foretaget af mobilkald i Skanderborg på 100 dage.

”Vores målsætning var at give vores kunder den bedste oplevelse med deres smartphones. Smukfest er en udfordring for et teleselskab, fordi så mange mennesker er samlet på et begrænset område, der endda er kuperet og dækket af træer. Det skaber svære forudsætninger for et godt mobilmiljø. Men det ændrer ikke ved, at vores kunder stadig ønsker at bruge deres mobiler til at komme i kontakt med vennerne og til fx at oploade billeder til facebook. Heldigvis kan vi konstatere, at det er gået rigtig godt,” siger Sander Lindegren, 3’s netværksansvarlige på Smukfest.

I år havde 3 suppleret de to master, selskabet også havde sat op sidste år, med en ekstra mobilmast. 3 havde desuden en netværksansvarlig på stedet, der løbende testede, om netværket fungerede, som det skulle og kunne ændre i opsætningen, hvis der var behov for det.

Festivalen var godt besøgt af 3-kunder. Med ca. 18.000 3-kunder på årets Smukfest svarer det til, at hver kunde i snit foretog 20 kald, sendte 61 sms’er og brugte 96 MB data.

Fakta
Trafik i perioden 4. August – 12. august
Antal talekald: 370.807
Antal sendte sms’er: 1.097.233
Mængde datatraik: 1,73 TB

Travleste time:
Sms: 23.613 sms’er mellem kl. 22:00 og 23:00 den 11. august
Talekald: 7.594 opkald mellem kl. 21:00 og 22:00 den 10. august
Mængde datatrafik: 64 GB mellem kl. 02.00 – 03.00 den 10. august

Travleste døgn fordelt på type:
Sms: 264.557 den 11. august
Talekald: 86.152 den 10. august
Data: 361,7 GB den 10. august

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags: