DR Ramasjang og DR K går i luften på 3Mobilen

Report this content

Hvordan ser Ramasjangs flag ud, og hvad er det seneste inden for kunst og kultur? Fra torsdag 3. december kan du finde svarene på 3’s nye mobile tv-kanaler, DR Ramasjang og DR K. Så nu er den lange biltur til julefrokost hos moster Lise sikret med kvalitetsunderholdning til børnene på bagsædet og interessante programmer til kulturelskeren på forsædet.

DR Ramasjang er ikke bare en tv-kanal, men et helt univers for børn, som nu kan opleves i HD mobilkvalitet på din 3Mobil. Kanalen involverer børnene i udsendelserne og giver dem medindflydelse i så høj udstrækning som muligt. Og med 3’s gode billedkvalitet, står selv de mindste detaljer knivskarpt på mobilskærmen. Med DR K bliver man både inviteret på rejse gennem dansk og udenlandsk historie. Kanalen er spækket med alt lige fra kunst, musik, design, arkitektur, mode og billedkunst til film, litteratur og dokumentarprogrammer. Så oplevelser er der masser af på DR K. ”3Mobil–TV er for alle alderstrin, men der har længe været efterspørgsel på mere indhold for børn. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde kunderne den nye børnekanal, DR Ramasjang. Derudover tilføjer vi også DR K, fordi den med sit store tag-selv-bord- af kulturelt stof adskiller sig fra de andre kanaler, vi har i porteføljen. Og når begge kanaler tilmed har både lokalt og dansk indhold, øger det interessen betydeligt, ” siger Stine Green Paul-sen, kommunikationschef i 3. Både DR Ramasjang og DR K kan fra den 3. december ses uden ekstra beregning for kunder, der har 3Mobil-TV. Med 3Mobil-TV har man adgang til 29 forskellige tv-kanaler, og der kommer løbende flere kanaler til. Lige nu kan man fx se TV2, TV2 Zulu, TV2 News, DR, DR2, BBC World, CNBC, MTV m.m. 3Mobil-TV koster 79 kr. pr. måned.

Tags:

Dokumenter og links