Unge kokketalenter til U21-turnering i Danmark

Report this content

Mens Christian Eriksen, Mathias ”Zanka” og Daniel Wass skal forsvare de danske farver på grønsværen mod Europas bedste ungdomsspillere dyster unge kokketalenter fra nogle af de europæiske lande, som har haft størst indflydelse på gastronomien de sidste to årtier, imod hinanden i U21-kokkekonkurrencen Nations Cup.

Tre kokkehold fra England, Spanien og Danmark skal konkurrere i tre dage i Viborg, Silkeborg og Århus. De unge kokke, der ikke må være fyldt 22, skal servere tre måltider på tre retter for op til 35 gæster og pressefolk. Turneringen afholdes samtidigt med de afsluttende runder af U21-EM i fodbold og ligesom fodboldturneringen er et kig ind i fremtidens fodbold, vil man til U21 Nations Cup for unge kokke kunne se hvad de unge kokketalenter gør sig af forestillinger om morgendagens mad.

”Vi har forberedt os meget, for det er nogle dygtige folk der kommer herop. Jeg glæder mig meget til at se hvilke ting de kommer med, kokkefaget er jo i konstant udvikling og det betyder meget at følge med i andres kreativitet. Sådan en begivenhed er jo både en mulighed for at prøve sig selv af, lære noget nyt og også møde mennesker med samme brændende kærlighed til madlavning som vi har”, siger Umut Sakarya, kokkeelev fra Skovshoved Hotel, og en af de udvalgte deltagere fra Danmark.

Danmark har i de sidste år fyldt mere og mere på den internationale gastronomiske scene. Nations Cup er en begivenhed der både viser nogle af de kvalitetsfødevarer fra Danmark som indgår i konkurrencen og hjælper næste generation af kokke, der skal løfte opgaven med at fastholde Danmark som et land der laver mad i verdensklasse.

Se vedlagte faktaark

Der er pladser reserveret særligt til pressen ved de tre arrangementer. Er du interesseret kontakt: Kasper Fogh, the Food Organisation of Denmark, kasper@thefoodproject.dk, Tlf. 26111519

 

 

Tags:

Dokumenter og links