Nye takter på vej når erhvervslivet ”går i seng” med hinanden
”Der er engang én, som har sagt til mig, at et erhvervssamarbejde på mange måder minder om et ægteskab: Uanset gode hensigter og juridiske kontrakter er det måske mest af alt viljen til ’at ville det’, der skaber den fælles succes”, udtaler Louise Lerche-Gredal, direktør for Mediationsinstituttet.
Når erhvervsvirksomheder indgår et samarbejde, ser alle på det fælles mål og mulig profit. Alligevel er utallige it- og byggeprojekter kuldsejlet og endt i retten. Rigsrevisionen har gennem de seneste årtier behandlet en lang række af de offentlige projekter, og omtalen i pressen har været massiv.
Når projekter igangsættes, prøver virksomhederne af alle kræfter at udforme en ”kravspecifikation”, som fastslår hvad det er, der skal leveres og til hvilken kvalitet, tid og pris. Men samtidig ved alle parter, at virkeligheden hele tiden ændrer sig. Undervejs i projektet får man ny indsigt og dermed nye idéer, krav og ønsker på samme måde, som man får et tydeligere billede af de udfordringer, som skal overvindes for at nå i mål. Og virkeligheden ser ofte helt anderledes ud end tankerne og ønskerne bag kravspecifikationen.
Selvom alle parter arbejder for at opnå en fælles succes, ændres projektet umærkeligt undervejs. Dermed ændres opgaven, tidsplanen og økonomien undervejs. Det store spørgsmål, som opstår, er naturligvis, hvem har ansvaret, og hvem skal betale!
Når uenigheden opstår, vælger erhvervslivet grundlæggende mellem to veje til at placere ansvaret og løse konflikten:
- Voldgift, hvor det overlades til voldgiftsdommerne at træffe en afgørelse, som ikke kan ankes. Der udpeges én ansvarlig, som må betale gildet, mens den anden part ser sig selv som vinder.
- Mediation, hvor der udpeges en uafhængig mediatoradvokat, som sammen med de uenige parter finder en løsning, begge parter kan acceptere og dermed kan arbejde videre ud fra.
Netop derfor ses der en tendens til at indbygge mediationsklausuler i erhvervslivets samarbejdskontrakter. Klausulen tilkendegiver, at man ønsker løsninger til fælles bedste frem for en konflikt, som afgøres af en dommer.
”Denne holdning medfører, at parterne allerede undervejs i projektet taler sammen og løser uenigheder, evt. med hjælp fra en mediatoradvokat. Dermed undgås det, at der ”samles sammen” til en konflikt og et samarbejde, som slutter med et ’claim’”, forklarer Louise Lerche-Gredal. Direktøren oplever også en øget efterspørgsel på uddannelse, kurser og træning i samarbejdsformer baseret på mediation.
”Det ses oftere i fx byggekontrakter, at der etableres et ”konfliktråd” allerede ved kontraktindgåelsen. Parterne ved jo godt, at projektet ændrer sig, og uenigheder opstår undervejs, og derfor vil de gerne kunne løse dem før, de bliver så store, at den ene part kræver en retslig afgørelse”, fortæller direktør Louise Lerche-Gredal, Mediationsinstituttet.
Mediationsinstituttet har som konsekvens af udviklingen udviklet en række tilbud om uddannelse i mediation eller, om man vil, ”konflikthåndtering og konfliktløsning”. Advokatbranchen følger dermed udviklingen og ser helt nye forretningsområder i konfliktløsning fremfor afgørelser i retssystemet.
Download en gratis mediationsklausul her
Læs mere om mulighederne med mediation på www.mediationsinstituttet.dk
Eller besøg Mediationsinstituttet på LinkedIn og Facebook
Yderligere information: Louise Lerche-Gredal, adm. direktør, Mediationsinstituttet. Tlf. 45 5077 8427, E-mail: llg@mediationsinstituttet.dk
Mediationsinstituttet er en selvejende institution, der tilbyder konstruktiv konfliktløsning udenom retten. Hurtigt, effektivt og i fuld fortrolighed. Mediationsinstituttet repræsenterer landets mest erfarne mediatoradvokater, hvis kompetencer dækker en bred vifte af juridiske specialer. Derudover rådgiver instituttet om mediation, afholder kurser og står for uafhængig udpegning af mediatoradvokater til alle typer sager.
Tags:
