SPA-Bungalow i Alperne bygget af lette træmoduler

Report this content

SPA-Bungalowen tilbyder gæster en unik saunaoplevelse i 2.690 meters højde med en spektakulær udsigt til Alperne. Bungalowen ved hotellet Loetschenpass Huti Schweiz  har sauna, opholdsrum med seng samt badeværelse med bruser. SPA-Bungalowens tre træmoduler er udelukkende fremstillet af Kerto® LVL (lamineret finertømmer) og er derfor tilstrækkeligt lette til at blive transporteret med helikopter. Kerto® LVL viste sig at være et både tidsbesparende, let og miljøvenligt materiale og var derfor ideel til dette eksklusive projekt.

SPA-Bungalow-konceptet er udviklet af den schweiziske designer og wellness-entreprenør Roger Bernet. Han ville skabe et unikt, omkostningseffektivt koncept til hoteller med et lille budget, men en enestående beliggenhed. Bernets vision var at skabe en hel modulbaseret bygning med den samme materialetype. Bygningen skulle være stærk nok til at modstå klimaforholdene i Alperne og let nok til at blive transporteret nemt. Desuden skulle materialet være bæredygtigt og hurtig at bygge med.

For at realisere visionen gik Bernet sammen med sine erfarne partnere Christoph Lädrach, som stod i spidsen for byggeri og montering, og Beat Biedermann, som tog sig af udfordringerne med varme, sanitet og elektricitet.

Modulbaseret bungalow samles på stedet og er klar til brug på få timer

Christopher Lädrach havde straks løsningen: Kerto LVL er et industrifremstillet træprodukt, der opfyldte alle krav. “Kerto LVL Q-panels opfyldte alle vores tekniske krav – stærk, men lav vægt, hurtig at bygge med, bæredygtig samt brandsikker og fugtbestandig,” forklarer Bernet.

SPA-Bungalowens moduler blev bygget med Q-panels. Da Kerto LVL er både let og stærk på samme tid, er der generelt brug for mindre materiale til byggeriet. Der var næsten intet materiale tilovers i processen. Det materiale, der blev skåret ud for at gøre plads til vinduer, blev f.eks. brugt til møblerne i bungalowen. Den udvendige side af modulerne blev dækket med glasfiberforstærket plastic, så de er vejrbestandige.

Præfabrikationen af modulerne tog ca. fire uger. SPA-Bungalowen blev derefter samlet på stedet og stod klar til gæster efter få timer.

Bygget til at modstå ekstreme vejrforhold

SPA-Bungalowen blev præsenteret for offentligheden i november 2017 på Igeho-messen i Basel. Bungalowen blev derefter fløjet med helikopter til Lötschen Pass i moduler. Vinterstorme ved Lötschen Pass kan opnå vindhastigheder på over 160 km/t. SPA-Bungalowens solide konstruktion har vist sig at kunne modstå selv disse ekstreme forhold.

“Jeg ser frem til også at bruge Kerto LVL Q-panels på fremtidige projekter. Baseret på mine erfaringer vil jeg ikke ændre en eneste ting ved Kerto LVL,” siger Bernet.


Læs mere om SPA-Bungalow.

Images: https://databank.metsagroup.com/l/GCQgkrq56GRR


Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood, Tel. +358 40 820 9850,
viivi.kylama@metsagroup.com

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2017 havde vi en omsætning på EUR 0,5 milliarder, og vi har mere end 1.400 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Abonner

Multimedia

Multimedia