Den nye Dynamic Mechanical Analyzer DMA/SDTA 1+: Præcis måleteknologi for højeste ydeevne
METTLER TOLEDO er glade for at kunne præsentere lanceringen af den nye Dynamic Mechanical Analyzer, som leverer enestående præcision. Det er hurtigt og ukompliceret at foretage målinger med den nye DMA/SDTA 1+, som giver mulighed for bedre prøveforberedelse, med en kraft på op til 40 N samt en maksimal oscillationsfrekvens på 1000 Hz.
METTLER TOLEDO har lanceret en ny Dynamic Mechanical Analyzer, som anvendes til at bestemme materialers viskoelastiske egenskaber, såsom temperatur-, tids- eller frekvensfunktion, imens materialet udsættes for oscillationsspænding. DMA/SDTA 1+ fra METTLER TOLEDO dækker et stort stivheds- og frekvensområde og er dermed den perfekte løsning, når der er brug for maksimal nøjagtighed.
DMA/SDTA 1+ leverer højkvalitets resultater for modulværdier og er i mange henseender meget forskellig fra konventionelle DMA-instrumenter, idet den måler både kraft og forskydning. En sofistikeret, automatisk kontaktmodus styrer målingen og skifter automatisk imellem kraftstyret og forskydningsstyret. Dette er særligt nyttigt ved stive prøver (kraftkontrolleret analyse), der bliver bløde under opvarmning (forskydningskontrolleret).
Oscillationsspændingsfrekvensområdet er blevet udvidet til 1000 Hz. Der er seks frekvensområder i forskydningsmodus. Området over 1 Hz er særligt vigtigt, da det betyder, at måletiderne kan holdes på et minimum.
Vi har lagt særlig vægt på at udvikle et system, der muliggør præcis temperaturregulering og -justering. Til dette er der indført en ekstra sensor, som måler prøvens temperatur meget tæt på prøven. Det giver mulighed for kalibreringer, der er baseret på smeltepunkterne for rene stoffer. Endvidere giver temperatursensoren også mulighed for samtidig måling af termiske effekter via SDTA – nyttig til overvågning af hærdningsreaktioner.
METTLER TOLEDO introducerer et unikt prøveholdersystem i DMA/SDTA, som gør det muligt at foretage prøveforberedelsen og -monteringen eksternt hurtig før isættelse i instrumentet. Konceptet giver også brugeren mulighed for at skifte fra én deformationsmodus til en anden uden at justere. Brugeren kan også uhindret forberede prøver, imens der er en måling i gang. Fordelene med hensyn til nøjagtighed og tidseffektivitet er ubestridelige.
Endelig leverer den berøringsfølsomme farveterminal på DMA/SDTA 1+ klare og præcise oplysninger, der ses let på afstand. Den overvåger sinus-exciteringsfunktionen. Dette er meget vigtigt i starten af en måling, da kurveformen, der vises på terminalen, viser, om prøven er sat korrekt i prøveholderen.
For spørgsmål , kontakt venligst:
Carl-Henrik Edfors
46 8 702 50 42
carl-henrik.edfors@mt.com
METTLER TOLEDO er en førende global producent af præcisionsinstrumenter. Selskabet er verdens største producent og sælger af vejeinstrumenter til brug i laboratorier, industrien og i fødevarebutikker. Selskabet er også blandt de tre bedste aktører på flere tilhørende markeder for analyseinstrumenter og er en førende leverandør af automatiserede kemiske systemer, der anvendes i forbindelse med opdagelse og udvikling af lægemidler og kemiske sammensætninger. Desuden er selskabet verdens største producent og sælger af systemer til metaldetektion, der anvendes inden for produktion og emballering. Yderligere oplysninger om METTLER TOLEDO findes på www.mt.com.
Tags: