Visuel inspektion, forenklet

Report this content

Find nemt den rette løsning

Producenter fra en bred vifte af brancher har stor opmærksomhed på at reducere antallet af produkttilbagekaldelser for at forbedre rentabiliteten. Det er et væsentligt fokusområde at undgå tilbagekaldelse af produkter, og i takt med et stigende antal statslige reguleringer og branchebestemmelser er der markant fokus på at leve op til kravene. Det har fået flere producenter til at skifte til automatiseret visuel inspektion for hurtigt at kunne registrere tilstedeværelsen af central information. Som led i overgangen til visuel inspektion kan det være udfordrende at skulle definere, hvilken type system der er behov for til at opfylde jeres kvalitetssikringsbehov. Det kan vi let sætte os ind i og har derfor lanceret en ny række produktlinjer med fokus på at gøre processen med at finde det rigtige system så enkel som muligt. Nu kan alle vores produkter vurderes med udgangspunkt i den ønskede inspektionskategori. 

Labelkontrol

Uanset om du vil kontrollere, om den rigtige label er påsat produktet, eller om du blot ønsker at sikre dig, at den er placeret korrekt, udfører vores labelkontrolsystemer de nødvendige opgaver hurtigt og pålideligt. Herudover kan vores systemer verificere tilstedeværelsen af kritisk information på emballagen, såsom allergi advarsler eller andre anvisninger til sikker brug.

Kodekontrol

Ofte indeholder statslige reguleringer og branchebestemmelser krav om, at emballagen skal indeholde stregkoder, serienumre eller partinumre – og hvis den ikke gør det, fører det til produkttilbagekaldelse og muligvis bøder. Her står vores kodekontrolsystemer klar til at hjælpe ved at læse (og endda klassificere) stregkoder og kontrollere tekst ved hjælp af optisk læsning (OCV) og karaktergenkendelse (OCR), selv i formater der er vanskelige at læse som punktmatrix.

Kapsel- og påfyldningskontrol

Unødvendigt produktspild som følge af overfyldning eller spild på grund af kapsler, der ikke er påsat korrekt, kan være en væsentlig faktor, når det handler om at holde produktionsomkostningerne nede. Vores systemer sørger for, at alle nødvendige komponenter er til stede og påsat korrekt, hvilket giver yderligere beskyttelse mod tilbagekaldelse af produkter, beskadigelse og unødigt spild.

Forseglingskontrol

Uanset om det drejer sig om banderoler eller forseglinger til indikation af en frisk vare, har vi systemer, der kan hjælpe med til at sikre, at de er påført korrekt. Det kan ske ved at kontrollere en forsegling efter påføring, men også ved at kontrollere forseglingens overflade for at sikre ensartethed.

Integrerede løsninger

Nogle gange er pladsen trang, eller der er et helt unikt inspektionsbehov, som skal løses på meget lidt plads. Det er netop dét, vores integrerede løsninger handler om – vi samarbejder med dig om at tilføje visuel inspektion til dit eksisterende produktionsudstyr, eller vi kan i fællesskab arbejde på at designe en ny produktionslinje, som indeholder visuel inspektion.

Systemer til OEM-udstyr

Vi arbejder tæt sammen med producenter af originalt udstyr for at sikre, at nyudviklede komponenter og produktionslinjer lever op til virksomhedernes krav. Vi tilbyder desuden kombinerede inspektionssystemer, der giver mulighed for at etablere centrale inspektionspunkter på produktionslinjen.

Produktguide

Ud over den forenklede organisation har vi også lanceret et produktguidesystem som en yderligere måde at finde det helt rigtige system til jer. Vælg ganske enkelt de ønskede funktionaliteter, hvorefter produktguiden foreslår et system, der passer til jeres krav. Visuel inspektion kræver en høj grad af processorkraft, men det skulle gerne være let at finde det rigtige system. Når du har kig på et system, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan fortælle dig mere om hele implementeringsprocessen, herunder projektledelse, undervisning og service, plus mulighed for global udrulning, så skiftet til visuel inspektion kan gennemføres så smidigt som muligt. Produktguiden introduceres midt i april.

 

Gå på opdagelse i vores nye produktlinjer

For spørgsmål , kontakt venligst:

Niels Olesen
'+45 4 327 08 31 
niels.olesen@mt.com

Mettler-Toledo er en førende global producent af præcisions instrumenter. Selskabet er verdens største producent og forhandler af vægte til brug i laboratorier, industrien og til levnedsmiddel branchen.
På produktinspektions området er Mettler-Toledo Garvens den førende globale producent af kontrolvejeløsninger. Mettler-Toledo CI-Vision er førende inden for vision-inspektions løsninger til fødevarer og medicinalindustrien. De udgør sammen med Safeline Metal Detektion, X-ray inspection og Pharmacontrol Electronic (PCE) Mettler-Toledo´s produktinspektions afdeling.

Tags:

Multimedia

Multimedia