Sådan monteres en verdensrekord
Verdens højeste træhus er banebrydende med hensyn til andet end højden. For da Mjøstårnet skulle bygges, tog Moelven en helt ny og uprøvet monteringsteknik i brug.
Se filmen om monteringen af verdens højeste træhus her
– Udenforstående vil måske tænke, at det var forbundet med stor risiko at tage en ny monteringsmetode i brug på et så stort og prestigefyldt projekt. Men efter mange års udvikling var vi nu klar til at give den et løft – bogstaveligt talt, fortæller direktør for Moelven Limtre, Rune Abrahamsen.
Lego for voksne
Mjøstårnet bliver Moelvens anden verdensrekord, når det gælder høje træhuse. I 2014 stod lejlighedsbygningen Treet i Bergen færdig. Konstruktionen, som er 14 etager høj (51 meter), blev først monteret på fabrikken i Moelv og derefter fragtet til byggepladsen i forbindelse med den endelige montering. Men med Mjøstårnet sendes bjælkerne direkte til byggepladsen uden nogen prøvemontering.
– Dette er præcisionsarbejde på højt niveau. Bjælkerne ankommer færdigbearbejdede til byggepladsen, og så skal de passe på millimeteren. Her er der ikke plads til fejl i monteringen. Princippet er næsten ligesom lego for voksne. Alle dele har en bestemt placering og skal passe ind, siger Abrahamsen.
Denne byggemetode betyder også, at det går langt hurtigere at bygge Mjøstårnet. Når verdens højeste træhus står færdigt i marts 2019, har Moelven hejst flere hundrede limtræsbjælker på plads i konstruktion i løbet af 10 måneder.
– Denne monteringsmetode er meget tidseffektiv og bliver den nye standard for limtræskonstruktioner som denne, slår Abrahamsen fast.
Flere etager i ét løft
Selve monteringen er foregået ved hjælp af en stor kran, som står på byggepladsen. Her er der ikke anvendt et udvendigt stillads. Moelven har hejst limtræskonstruktionen på plads ved at tage flere etager ad gangen.
– Vi har løftet 4-5 etager ad gangen. Derefter har vi fyldt Trä8-gulvelementer ind. Der er tale om vanvittigt store konstruktioner, og det er en helt utrolig følelse at se næsten 20 meter af bygningens højde blive hejst på plads i ét løft. Så vokser både bygningen og vores stolthed, siger montageleder Lars Ivar Lindberg fra Moelven Limtre.
Pressemateriale:
Klik her for at få billeder, film og oplysninger om Mjøstårnet
Klik her for at se film om monteringen af verdens højeste træhus m/logo
Klik her for at se film om monteringen af verdens højeste træhus u/logo
Kontaktperson:
Rune Abrahamsen, direktør for Moelven Limtre, +4792652912
Moelven er et Skandinavisk industrikoncern der tilbyder produkter og relaterede tjenester til det Skandinaviske byggemarked. Koncernens selskaber har ca. 3.500 ansatte og en årlig omsætning på omkring NOK 11 mia. Koncernens 46 enheder er organiseret i tre divisioner: Timber, Wood og Byggsystemer. Gruppens formål er at At give mennesker gode rum.
www.moelven.no
www.moelven.se
www.moelven.dk
www.moelven.com