Direktør fylder 50
Direktør i NCC Construction Danmark Palle Bjerre Rasmussen fra Silkeborg fylder 50 år den 14. september.Palle Bjerre Rasmussen er født i Silkeborg. Han er uddannet bygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 1988, og det var umiddelbart herefter, at han begyndte i entreprenørfirmaet Rasmussen og Schiøtz, i dag NCC Construction. Palle Bjerre Rasmussen fejrede tidligere på året 25 års jubilæum i NCC, og han har arbejdet på adskillige kendte byggerier, især i det midtjyske. Senest har han været med til at udvikle byggerier på Aarhus Havn som Havneholmen, Isbjerget og Urban Media Space.
Læse original