Nissan præsenterer nyt strømforsyningssystemi Nissan LEAF

Report this content

Nyt strømforsyningssystem i Nissan LEAF kan virke som strømkilde for almindelige husholdninger

Nissan Motor Co., Ltd. har, som en del af koncernens omfattende arbejde for et nul-emissions-samfund, udviklet et system, der gør det muligt at tilføre strøm til den almindelige husholdning fra de litium-ion-batterier, der er monteret i Nissan LEAF. Det nye system blev præsenteret ved Kan-kan-kyo (1), et hus, der er blevet opført af Sekisui House Ltd. foran Nissans globale hovedkvarter. Nissan fortsætter udviklingen og forsker i, hvordan systemet kan blive komplet integreret med det nuværende elnet. Nissan samarbejder om projektet med en række partnere omkring både udvikling og salg, og koncernen forventer at kunne tilbyde systemet kommercielt i indeværende regnskabsår.

Med det nye system kan den elektricitet, der er lagret i Nissan LEAF, tilføres husholdningen ved at tilslutte bilen til husets elektriske system gennem et stik, der er forbundet til lynopladningstilslutningen i LEAF. Stikket opfylder CHAdeMO-konceptet for lynopladere, en norm, der anvendes over hele verden på grund af den store alsidighed, sikkerhed og pålidelighed.

Dermed kan Nissan LEAF anvendes som lagringsmedie for elektricitet til husholdninger i tilfælde af strømsvigt/-mangel. Litium-ion-batterierne kan lagre op til 24 kWh strøm, hvilket er tilstrækkeligt til at forsyne en gennemsnitlig japansk husholdning i ca. 2 dage (2).

Ifølge Nissan vil systemet give husholdninger stabil elforsyning gennem hele dagen og reducere belastningen af det eksisterende elnet ved at oplade og lagre strøm i Nissan LEAF, som er genereret om natten, eller via bæredygtige metoder som fx solenergi. Den oplagrede strøm kan så anvendes i perioder med høj belastning på elnettet. Systemet kan ikke blot levere strøm fra bilen, men det kan også bruge strømmen til at oplade bilen. Også nuværende ejere af Nissan LEAF vil kunne anvende dette system (3).


Systemoversigt

Strømstyringssystem (PCS)

  • Effekt: 6 kW
  • Styresystem: Sinusoidal PWM-system
  • Systemspænding: 200 V enkeltfaset, 3-ledningssystem

Betjeningspanel med display

  • Display til skift af elopladningen mellem forsyning
  • Batteriladning, display med visning af udgangsspænding og udgangsstrøm

Nissan LEAF tilslutningsspecifikation

  • Lynopladningsstik (efter CHAdeMo-konceptet)

(1): Kan-kan-kyo

Et demonstrationshus bygget af Sekisui House i forbindelse med Smart Network-projektet som en del af et projekt, der er bestilt af Ministry of Internal Affairs and Communications

Huset: Trækonstruktion SHAWOOD, ”The Gravis”, med miljøvenlig bolig efter Green First’-specifikationer

Adresse: 5-1-17, Minatomirai, Nishi-ku, Yokohama City, Kanagawa (Block 54)

URL: http://www.sekisuihouse.co.jp/snpj-kankankyo/

Smart Network-projektstyring: NTT DOCOMO, INC., NEC Corporation, NAMCO BANDAI Games Inc. og Sekisui House Ltd.

 (2) Gennemsnitligt elforbrug i et almindeligt japansk hjem: 10~12 kWh/dag  

(3) Skal tilpasses separat til elforsyningsprogrammet

###

For yderligere information kontakt venligst:

Taina Erkkilä, Director, Communications, NISSAN NORDIC EUROPE OY, +358 (0) ) 010 770 5311, terkkila@nissan-europe.com 

Om Nissan

Nissan Motor Co., Ltd., er, målt på volumenen, Japans næststørste bilkoncern og har hovedsæde i Yokohama i Japan, hvor de er en del af Renault-Nissan-alliancen. Nissan beskæftiger over 150.000 medarbejdere globalt, og i 2010 leverede koncernen mere end 4 millioner biler til kunderne. Nissan arbejder målrettet på at udvikle spændende og innovative produkter til alle typer af kunder, og koncernen tilbyder et stort udbud af brændstofeffektive biler med lavt emissionsniveau under navnene Nissan og Infiniti. Som pioner inden for nul-emissions-mobilitet skrev Nissan historie med introduktionen af Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige, masseproducerede, komplet eldrevne bil og vinder af en række internationale priser som blandt andet Årets bil i Europa i 2011.

Hvis du ønsker flere oplysninger om vores produkter, ydelser og arbejde med bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på adressen http://www.nissan-global.com/EN/.

Tags:

Dokumenter og links