I NORGE HAR NISSAN & PROXLL AS UDVIKLET EN OPLADNINGSPAKKE TIL HJEMMEBRUG TIL DEN 100 % ELDREVNE NISSAN LEAF
Til Nissan LEAF-ejerne i Norge er der blevet udviklet en opladningspakke til hjemmebrug. Dette er udviklet for at sikre, at de kan oplade deres 100 % eldrevne bil så effektivt og sikkert som muligt. Systemet er blevet udviklet i samarbejde med Proxll AS, som er Nissans autoriserede Electric Mobility Operator (EMO).Denne ladestation – som overholder al nuværende lovgivning i Norge og er autoriseret af Nissan – kan levere en komplet opladning ved 16 ampere på mindre end 8 timer. Ladestationen vil kunne købes hos alle Nissan elbilsforhandlere for 16.499 NOK inklusive installation og moms.