• news.cision.com/
  • NKT/
  • NKT leverer verdens første genanvendelige 400 kV midlertidige kabelløsning til Amprions netopgradering

NKT leverer verdens første genanvendelige 400 kV midlertidige kabelløsning til Amprions netopgradering

Report this content

Et nyt vekselstrøms-højspændingskabel (HVAC) gør det muligt for netoperatører at opretholde strømforsyningen under ombygninger og opgraderinger af elnettet. Samtidig introducerer løsningen et mere ressourceeffektivt alternativ til konventionelle, midlertidige kabelsystemer.

NKT har med succes produceret og leveret verdens første midlertidige 400 kV HVAC-kabelløsning til den tyske netperatør Amprion, som anvender det i forbindelse med igangværende netopgraderinger. Det er første gang, at et midlertidigt ekstrahøjspændingskabel anvendes i en genanvendelig konfiguration i driften af transmissionsnettet. Løsningen tillader uafbrudt strømforsyning i anlægsprojekter og mindre materialespild, da kablet kan genanvendes.

Første genanvendelige, midlertidige 400 kV-kabelløsning nogensinde
Det modulære, midlertidige kabelsystem er udviklet til drift i kortere perioder og kan tilsluttes og frakobles efter behov. Når eksisterende højspændingsstationer tages ud af drift eller ombygges, fungerer det midlertidige kabel som en mellemløsning, indtil det nye system er klar til drift. I modsætning til konventionelle, midlertidige løsninger, der typisk nedtages og bortskaffes efter brug, kan NKTs midlertidige kabelsystem frakobles, opbevares og genindsættes i fremtidige projekter. Det reducerer materialespild markant, sparer ressourcer og sænker de samlede projektomkostninger.

- Med idriftsættelsen af den midlertidige 400 kV-kabelløsning tager vi et banebrydende skridt inden for ombygning af transmissionsnet. Muligheden for at genanvende midlertidige højspændingskabler er et væsentligt fremskridt i vores arbejde med ressourcer, omkostninger og projektgennemførelse. Sammen med vores partnere sætter vi en ny standard for bæredygtig og effektiv netudvikling, siger Klaus Wewering, Senior Vice President DC Grid Projects hos Amprion.

Udviklet i tæt samarbejde med førende netoperatører
Udviklingen af kabelløsningen bygger på en specifikation, som er udarbejdet i et samarbejde mellem en gruppe af tyske netoperatører. NKT har samarbejdet tæt med Amprion om at omsætte kravene til et fuldt kvalificeret kabelsystem og gennemføre pilotprojektet. Det etablerer en skalerbar løsning for fremtidige anvendelser.

- Leveringen af verdens første genanvendelige 400 kV midlertidige kabelsystem viser, hvordan kundefokuseret innovation kan understøtte den grønne omstilling og samtidig forbedre bæredygtighed og effektivitet i projekter inden for netinfrastruktur. På dette spændingsniveau introducerer løsningen en ny standardiseret tilgang med lavere ressourceforbrug og større fleksibilitet for vores kunder, siger Raphael Görner, Executive Vice President og Head of Grid Solutions hos NKT.

Muliggør skalerbare og standardiserede løsninger
Indførelsen af en fælles specifikation for genanvendelige, midlertidige kabler skaber mulighed for skalerbarhed, kompatibilitet og øget effektivitet på tværs af projekter og operatører. Den succesfulde implementering i Amprions projekt baner vejen for bredere anvendelse af genanvendelige, midlertidige højspændingskabler og understøtter den accelererede udbygning og modernisering af elnettene, som er nødvendig for at integrere vedvarende energikilder i hele Europa.

Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod ren energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør pålidelig transmission af  energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark, opererer fra mere end 30 lokationer globalt og beskæftiger cirka 6.500 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2025 en omsætning på 3,6 mia. Euro. NKT - We connect a greener world. www.NKT.com

Kontakt
Christoffer Hellmann, Head of Media Relations & Lead Communications Advisor
+45 2529 1784 / christoffer.hellmann@nkt.com