NKT underskriver to lange rammeaftaler med EnBW for at understøtte Tysklands energiomstilling
NKT har sikret sig to rammeaftaler med EnBW, en af Tysklands største distributionsselskaber, om levering af lav- og mellemspændingskabler. Med aftalerne fortsætter parterne et langvarigt samarbejde og understreger NKT's centrale rolle i at støtte udviklingen af Tysklands elnet, mens landet accelererer sin overgang til vedvarende energi.
De nye aftaler mellem NKT og EnBW dækker en kontraktperiode på tre år med mulighed for forlængelse med yderligere to år. I henhold til rammeaftalerne har NKT faste forpligtelser til at levere en bred portefølje af elkabler til at understøtte udvidelse og opgradering af elnettet samt at muliggøre tilslutning af vedvarende energi i det sydlige Tyskland. Rammeaftalerne dækker betydelige mængder mellem- og lavspændingskabler, som vil blive leveret fra NKT's tjekkiske fabrikker i Kladno og Velke Meziříčí.
- Tysklands energiomstilling skrider hurtigt frem, og vi er stolte af at fortsætte vores partnerskab med EnBW ved at levere de nødvendige kabler. Med mere end 25 års samarbejde deler vi en stærk dedikation til at opbygge et pålideligt og bæredygtigt elnet for fremtiden, siger Carlos Fernandez, Executive Vice President og Head of Applications i NKT.
EnBW har hovedkvarter i Karlsruhe i det sydlige Tyskland og leverer strøm til mere end 5,5 millioner kunder. Virksomheden sigter mod at opnå 75-80% vedvarende elproduktion inden 2030 og fuld klimaneutralitet inden 2035. For at nå disse mål planlægger EnBW at investere cirka EUR 40 mia. inden udgangen af dette årti, primært med fokus på opgradering og udvidelse af elnettet.
De nye rammeaftaler styrker NKT's position på det tyske forsyningsmarked, som forventes at vokse støt i de kommende år i takt med, at elnettet udvikler sig til at rumme større mængder vedvarende elektricitet.
- Tysklands energiomstilling handler ikke længere kun om at tilføje flere vedvarende energikilder. Det handler om at omstrukturere nettet til at håndtere kompleksiteten af tovejs transmission fra decentrale kilder som sol, vind og batterilagring. Partnerskabet med EnBW afspejler vores fælles dedikation til at styrke elnettet som rygraden i Europas energiuafhængighed og modstandsdygtighed. Et moderne, fleksibelt netværk er afgørende ikke kun for at opfylde nationale klimamål, men også for at styrke Tysklands rolle som et kritisk knudepunkt i det bredere europæiske energisystem, tilføjer Carlos Fernandez.
Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør transmission af vedvarende energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2024 en omsætning på 3,3 mia. Euro. Vi forbinder en grønnere verden. www.NKT.com
Kontakt
Christoffer Hellmann, Lead Communications Advisor
+45 2529 1784 / Christoffer.hellmann@nkt.com