Danmarks første iPhone app til aktiehandel

Report this content

Nordnet lancerer i dag en applikation, som gør det let at investere i aktier og investeringsforeninger fra iPhone. I Sverige, hvor applikationen blev lanceret for en måned siden, er den blevet en stor succes.

Applikationen gør det muligt at handle aktier og investeringsforeninger, se aktiekurser og følge udviklingen i sin portefølje, uanset hvor i verden man er. Applikationen releases i dag, og den kan downloades gratis fra Apples App Store. Applikationen – Nordnet App – har været tilgængelig i Sverige i en lille måned nu, og her har mere end 5000 downloadet den. - Vores brugere efterlyser i stigende grad mobile løsninger. Det er efterhånden blevet helt almindeligt at investere fra sin computer, og mobilen bliver den næste store kanal. Her er det vigtigt at udvikle løsninger, som er både stabile og sikre, siger Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark. Applikationen lanceres i Danmark og de øvrige nordiske lande. Feedbacken fra de mange brugere er en stor støtte i den fortsatte udvikling af mobile løsninger. - Dette er den første version af Nordnet-applikationen, og vi ser frem til at høre reaktioner fra vores danske brugere. Vi kommer hele tiden til at forbedre den efter brugernes ønsker, og samtidig undersøger vi muligheden for at udvikle lignende applikationer til andre smartphones. Demo af applikationen kan ses på YouTube: http://www.youtube.com/NordnetDanmark

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links