Rekordstore stigninger på aktiemarkedet i juli giver luft til investorerne
Aktiemarkedet i juli bød på uventede store stigninger både på de udenlandske og danske finansmarkeder. Handelsaktiviteten blandt Nordnets kunder var på niveau med juni og vidner om, at investorerne fortsat er en anelse afventende, om end de stadigvæk køber mere, end de sælger. Glædeligvis kommer der fortsat nye kunder og nye penge til platformen, mens markedet venter på om, der kommer styr på inflationen og ro på renterne.Finansmarkederne har svinget meget gennem de seneste måneder og udsving er derfor forventet.
Det kom alligevel som en overraskelse for de fleste, at finansmarkederne