Nordnet udbetaler den første halve million i rabat til kunder med investeringsfonde
I dag udbetaler Nordnet for første gang rabat til alle kunder med investeringsfonde. Og det løber op i mere end en halv million kroner, som altså nu kan ses på kontoen hos mere end 3.000 kunder.
Nordnet lancerede Rabattrappen for investeringsfonde den 1. februar i år og blev hermed de første i markedet, der tilbyder rabat på investeringsforeninger og -fonde. Tidligere har man som investor betalt præcis det samme for sine fonde, uanset hvor man var kunde – og det ville Nordnet gerne lave om på.
- Med vores rabattrappe er det nu for første gang muligt for danskere med investeringsforeninger, at vælge et billigere alternativ – på samme måde, som Nordnet i mange år har bestræbt sig på at tilbyde billige alternativer, når det gælder aktiehandel, pensionsopsparing og porteføljelån, siger Anne Buchardt, landechef i Nordnet.
Den nye rabattrappe giver en rabat på mellem 25 og 100 pct. på al formidlingsprovision, og rabatten udbetales kvartalsvist – næste gang i juli måned.
Rabattrappen har følgende trin:
Årlig formidlingsprovision |
Rabat* |
0 kr - 9.999 kr | 25% |
10.000 kr - 24.999 kr | 50% |
25.000 kr - 39.999 kr | 75% |
40.000 - | 100% |
*Rabatten udbetales kvartalsvist.
Ved årsskiftet havde danskerne investeret hele 1,076 mia. kr. i investeringsforeninger og -fonde, og formidlingsprovisionen er blevet anslået til at udgøre 1,8 mia. kr. Investeringsfonde er med andre ord danskernes foretrukne investeringsform, hvorfor en rabat på omkostningerne bestemt ikke er uden betydning.
Helt konkret kan en investering på 500.000 kr. i en typisk aktiefond give en årlig rabat på 750 kr. Og beløbet vokser hurtigt som følge af trappestrukturen. Er det en større opsparing på f.eks. 5 mio. kr., bliver rabatten 13.750 kr. om året.
- Rabattrappen en af de nyskabelser, vi gerne vil indrømme, at vi er lidt stolte af i Nordnet. Her tre måneder efter lanceringen er vi stadig de eneste, der giver en generel rabat på investeringsfonde. Til fordel for vores kunders investeringsafkast, udtaler Anne Buchardt afslutningsvis.
For mere information, kontakt:
Johan Tidestad, kommunikationschef
johan.tidestad@nordnet.se, +46 708 875 775
Nordnet er en digital bank til opsparing og investering, som findes i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Med brugervenlighed, tilgængelighed, et bredt udbud og lave priser giver vi vores kunder mulighed for at nå deres opsparingsambitioner. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.