Det sociale netværk for investorer Shareville når 30.000 porteføljer

Report this content

Mindre end tre måneder efter lanceringen har det sociale investerings-netværk Shareville nået en milepæl med over 30.000 sociale depoter. Over 28.000 Nordnet-kunder med en samlet kapital på mere end 7 milliarder danske kroner har valgt at dele deres depoter på Shareville. 

Over 28.000 nordiske investorer har hidtil valgt at gøre deres porteføljer sociale, hvilket indebærer, at de er synlige for alle tjenestens brugere. Som bruger kan man blandt andet følge andre brugeres handel i realtid, diskutere aktuelle emner eller aktier, samt se toplister baseret på blandt andet højeste risikojusterede afkast. 

- Vi er ubeskriveligt glade for, at Shareville er blevet taget imod med åbne arme af nordiske investorer, og det er gået langt over forventning. Både aktivitet og interaktion på platformen er høj, så naturligvis stiller tjenesten et behov for transparens og indsyn i andre investorers investeringer, Max Gandrup, landechef for Nordnet i Danmark.

- Tilvæksten er høj og cirka hver fjerde nye kunde går direkte på Shareville, hvilket vi ser som et bevis på en stærk tiltrækningskraft. Takket være Shareville kan private investorer lære af hinanden eller helt enkelt kopiere de almindelige investorer, som også beviseligt er ”stjerneforvaltere”, siger Max Gandrup.   

I 2013 købte Nordnet aktiemajoriteten af det sociale netværk Shareville og integrerede det med sin egen platform. Det betyder, at over 420.000 nordiske kunder får mulighed for at gøre deres porteføljer offentlige og få følgere. 

For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Landechef for Nordnet Danmark
Tlf: 45 24 29 15 00 eller max.gandrup@nordnet.dk

Nordnet is a Nordic online bank with about 533,300 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. We offer private individuals and companies services that make it possible to take control over their financial future. We target conscientious savers in the Nordic countries. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.

Tags:

Abonner

Citater

Vi er ubeskriveligt glade for, at Shareville er blevet taget imod med åbne arme af nordiske investorer, og det er gået langt over forventning.
Max Gandrup, landechef Nordnet Danmark