Internetmæglerne erobrer markedsandele
Internetmæglerne startede det nye år forrygende, med rekordhøje
markedsandele i januar måned målt på omsætningen. Tidligere har
internetmæglerne ligget i top målt på antal handler, men nu øger
markedsandelene også markant målt på omsætningen. I januar måned var
markedsandelen målt på omsætningen 11,7% mod 8,3% og 6,0% for
henholdsvis 12 og 24 måneder siden.
”De private investorer står for en større og større del af aktiehandlen
på Københavns Fondsbørs. Den totale omsætning og specielt de
professionelle aktørers omsætning har mindsket markant. De privates
indflydelse på børsen er dermed øget betydeligt, og det er ikke længere
kun i mindre selskaber som private kan påvirke kursudviklingen, men også
i større selskaber”, siger Max Gandrup, Country General Manager for
Nordnet Danmark.
Internetmæglernes markedsandele målt på antal handler var i januar måned
14,0% mod 11,8% og 11,0% for henholdsvis 12 og 24 måneder siden.
Høj aktivitet hos private investorer i januar måned +20%
De private investorer gennemførte 9.842 handler i gennemsnit pr.
handelsdag på Københavns Fondsbørs i januar måned 2009 hos
internetmæglerne. Det var en stigning på 20% i forhold til december
måned 2008 med 8.199 handler pr. handelsdag, men et fald på 4% i forhold
til januar måned 2008 med 10.297 handler pr. handelsdag.
”2009 startede med flotte kursstigninger, men glæden blev desværre
kortvarig i takt med en lang række selskabers nedjusteringer. Den store
usikkerhed som præger markedet og de enorme kursudsving, specielt i
bankaktier, medførte at de privates handelsaktivitet var tilbage på et
meget højt niveau i januar”, siger Max Gandrup, Nordnet Danmark.
Vestas fortsat dominerende
Med 87.117 handler og 42% af samtlige handler hos internetmæglerne kom
Vestas flot ind i det nye år. Alt tyder dermed på at de privates store
fokus på vindmølle-giganten fortsætter ufortrødent i 2009. Handlen med
Danske Bank aktier mere end fordobledes i forhold til december måned, og
Novozymes, som fremlagde et flot regnskab, var den eneste nyhed på Top
10 listen.
”Vestas og Carlsberg ligger stadigvæk i top over de mest handlede aktier
hos de private. Men den store usikkerhed på finansmarkedet og de enorme
kursudsving, specielt i bankaktier, medførte en fordobling af handlerne
i Danske Bank. Novo Nordisk fik dermed vige sin plads til Danske Bank i
Top 3 denne måned”, siger Max Gandrup, Country General Manager for
Nordnet Danmark.
De fem mest populære aktier i januar blandt de private investorer var
Vestas, Carlsberg B, Danske Bank, Novo Nordisk B og FLSmidth & Co.
Internetmæglernes Top 10 liste:
Antal handler januar Antal handler december
1 VESTAS 87.117 1 VESTAS 59.339
2 CARLSBERG B 19.263 2 CARLSBERG B 15.003
NOVO
3 DANSKE BANK 16.099 3 NORDISK B 8.287
NOVO
4 NORDISK B 10.445 4 DANSKE BANK 7.557
FLSMIDTH & FLSMIDTH &
5 CO 7.837 5 CO 7.163
6 MAERSK B 6.887 6 MAERSK B 5.986
7 GENMAB 5.848 7 D/S NORDEN 4.034
8 D/S NORDEN 5.206 8 DSV 3.257
9 DSV 4.814 9 GENMAB 2.870
10 NOVOZYMES B 4.439 10 NKT HOLDING 2.735
Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank, E-Trade Bank og Saxo Bank.
Nordnets kunder tror på kursstigninger i Vestas
Nordnets kunder var i januar måned nettokøbere af aktier med sammenlagt
20 mio. kr.
Største nettokøb hos Nordnet skete i Vestas og Nordea Bank med
henholdsvis 54,0 mio. kr. og 5,6 mio. kr. Største nettosalg skete i Novo
Nordisk B og Carlsberg B med henholdsvis 16,1 mio kr. og 11,1 mio. kr.
”De private har en meget stor tiltro til, at Vestas aktien kommer godt
igennem finanskrisen og udvikles positivt fremover. Vestas var den mest
nettokøbte aktie i 2008 hos Nordnet med 87 mio. kr., og i takt med
kursfaldet i Vestas i januar måned nettokøbte Nordnets kunder Vestas
aktier for hele 54 mio. kr.”, siger Max Gandrup, Nordnet Danmark.
Nordnet kunders største nettokøb og nettosalg i januar måned:
Største nettokøb/mio. Største nettosalg/mio.
kr. januar kr. januar
VESTAS WIND NOVO NORDISK
1 SYSTEMS 54,0 1 B -16,1
2 NORDEA BANK 5,6 2 CARLSBERG B -11,1
3 MAERSK B 3,1 3 DANSKE BANK -6,5
4 D/S NORDEN 3,0 4 MAERSK A -4,9
AURIGA
5 INDUSTRIES 2,3 5 NOVOZYMES B -3,5
WILLIAM
DEMANT GN STORE
6 HOLDING 1,6 6 NORD -2,6
7 TDC A/S 1,5 7 DANISCO -1,7
GREENTECH
ENERGY ØSTASIATISKE
8 SYSTEMS 1,0 8 KOMPAGNI -1,6
9 NEUROSEARCH 1,0 9 DSV -1,6
10 SAS 0,8 10 TRYGVESTA -1,4
Kilde: Nordnet Bank
Statistik privat
aktiehandel
Ændring Ændring Jan. 09 Dec. 08 Jan. 08
Jan09/ Jan09/ Antal Antal Antal
Dec08 Jan08 handler handler handler
Nordnet Bank 40% -6% 115.911 82.826 123.733
E-Trade Bank 25% -5% 83.867 66.886 88.426
Saxo Bank 14% -52% 6.896 6.067 14.385
Internetmæglere,
Totalt pr. måned 33% -9% 206.674 155.779 226.544
Totalt pr.
handelsdag 20% -4% 9.842 8.199 10.297
Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark
Telefon: +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk