Nordnet: De private sælger august måneds kursvindere
De private investorer hos Nordnet solgte ud af Danske Bank, FLSmidth og A.P. Møller Mærsk, aktier som alle var blandt månedens kursvindere. Dermed hjemtog de gevinster, som i stedet blev investeret i Novo, Coloplast og Nordea. Især de to sidste selskaber udviklede sig kursmæssigt negativt i august. Med et nettosalg af aktier i august på 18 mio. kr. fortsatte de seneste måneders tendens med nettosalg.
Stemningsskifte på fondsbørsen
August måned var ikke kun præget af sensommerstemning, regnskaber og tilbagevenden efter ferien. Det blev også måneden, hvor de konjunkturfølsomme selskaber, som de seneste år generelt har givet et skuffende afkast, gjorde et comeback og tog afkastrevanche. De tre konjunkturfølsomme selskaber, Danske Bank, FLSmidth og A.P. Møller Mærsk, stjal det meste af opmærksomheden i august.
- Nordnets kunder nød i august måned godt af, at to ud af tre af kundernes største danske aktiebesiddelser havde en markant kursstigning. Investorerne brugte fremgangen til at sælge ud af beholdningerne. Samtidig var der flere af selskaberne, som de seneste år har forgyldt investorerne præget af tilbagefald. Det har kunderne udnyttet, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.
Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg
Største nettokøb august 2013 | Mio. DKK | Største nettosalg august 2013 | Mio. DKK | |
Novo Nordisk B | 50,8 | Danske Bank | 39,3 | |
Nordea | 12,0 | FLSmidth & Co. | 38,4 | |
Coloplast | 10,9 | A.P. Møller – Mærsk B | 33,5 | |
Pandora | 7,1 | A.P. Møller – Mærsk A | 17,0 | |
TDC | 6,9 | Novozymes B | 5,9 |
Vestas den absolutte handelsfavorit
Vestas har for alvor fået et comeback i 2013. Trods kursfald i august fornægtede interessen sig heller ikke denne måned, hvor Vestas stod for ikke mindre end 46.347 handler eller mere end hver fjerde handel. Det svarer til, at de private investorer hos Nordnet handler Vestas-aktien ligeså meget og ofte som de næstfølgende selskaber (FLSmidth, Novo, Danske Bank og Pandora) tilsammen.
- Aktiens kurs er ikke blot blevet mere end tredoblet på 8 måneder, men tiden har også været præget af massive kursudsving. Stigningerne har frigjort kapital hos de private investorer, siger Per Hansen, som også peger på, at udviklingen fra ”overlevelseskamp” til udviklingsmuligheder øger investorattraktionen hos de private.
Antal handler august 2013 | Antal handler juli 2013 | |||
Vestas | 46.347 | Vestas | 23.535 | |
FLSmidth & Co. | 13.425 | Pandora | 7.262 | |
Novo Nordisk | 11.680 | Novo Nordisk | 7.141 | |
Danske Bank | 10.632 | FLSmidth & Co. | 6.665 | |
Pandora | 10.181 | Danske Bank | 5.130 | |
Torm | 8.521 | Mærsk B | 2.993 | |
Coloplast | 5.689 | Genmab | 2.304 | |
Mærsk B | 2.244 | Coloplast | 2.244 | |
Genmab | 3.388 | Carlsberg B | 2.216 | |
Carlsberg B | 2.653 | GN Store Nord | 2.184 |
For yderligere information, kontakt:
Per Hansen, Investeringsøkonom i Nordnet Danmark
Telefon: +45 50 70 65 61
E-mail: per.hansen@nordnet.dk
Tags: