Nordnet: Private justerer porteføljer i rolig november
November måned var langt mere rolig og bød på færre kursudsving på aktiemarkedet end den hektiske oktober. De tonangivende danske aktier sluttede lige under årets tidligere rekord, som samtidig var det højeste niveau nogensinde. Selv om OW Bunker-skandalen fortsat er i frisk erindring, har det ikke afholdt de private investorer fra marginalt at øge beholdningen af danske aktier. ”Ind med A.P. Møller-Mærsk og ud med Novo Nordisk”, og et nettokøb på 79 mio. blev månedens slutfacit set fra de privates synspunkt.
Mærsk fortsat en aktiefavorit
Faldende oliepriser har ikke ødelagt de privates investeringslyst i forhold til A.P. Møller-Mærsk. Selv om Mærsk har en betydelig olieaktivitet, forbliver de private tro mod konglomeratet fra Esplanaden.
- Faldende oliepriser gør ondt i oliedelen, men giver lettelser andre steder i koncernen. Samtidig giver det nuværende aktietilbagekøbsprogram fortsat en aktiestøtte, som investorerne bl.a. sætter deres lid til, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Ny ledelse i Rockwool giver optimisme
Efter de seneste års skuffende aktiekursudvikling, har udskiftningen i topledelsen og den udmeldte prioritering og mere bundlinjefokus i Rockwool virket tiltrækkende for de private investorer, og isoleringsgiganten var en af månedens aktiefavoritter.
- De seneste år og ikke mindst lavvæksten i den europæiske økonomi, har været en stor udfordring for Rockwool. En mere beslutsom bestyrelse og ændringer på ledelsesgangen, har i november givet investeringscomeback til en af de aktier, som de private tidligere har haft et særdeles godt øje til, siger Per Hansen.
Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg november 2014
Største nettokøb november 2014 | Mio. DKK | Største nettosalg november 2014 | Mio. DKK | |
A.P. Møller-Mærsk B | 75,0 | Novo Nordisk | 48,1 | |
Vestas | 46,0 | Danske Bank | 14,5 | |
Rockwool | 12,7 | Zealand Pharma | 10,4 | |
A.P. Møller-Mærsk B | 9,9 | DSV | 9,5 | |
GN Store Nord | 7,8 | Nordea | 5,4 |
Lavere omsætning
November måned kunne ikke matche oktobers høje omsætningsniveau.
- Det er set ud fra en investorsynsvinkel både godt og et sundhedstegn og viser en mere balanceret og mindre stresset aktieinvestor. Investorerne forbliver investeret i aktier. Ikke mindst fordi der ikke er reelle alternativer til dem. Handelsaktiviteten fra november viser, med oktober in mente og i frisk erindring, at hvis uroen blusser op, bliver der hurtigt risikoreduceret, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.
Antal handler november 2014 | Antal handler oktober 2014 | |||
Vestas | 38.847 | Vestas | 41.348 | |
Novo Nordisk | 11.758 | Novo Nordisk | 24.015 | |
Pandora | 11.379 | Bavarian Nordic | 14.065 | |
A.P. Møller-Mærsk B | 10.423 | A.P. Møller-Mærsk B | 10.320 | |
Veloxis Pharmaceuticals | 6.494 | Pandora | 9.906 | |
FLSmidth & Co. | 6.384 | OW Bunker | 9.126 | |
Bavarian Nordic | 5.096 | Danske Bank | 7.584 | |
SAS | 4.164 | Coloplast | 7.521 | |
GN Store Nord | 4.031 | Veloxis Pharmaceuticals | 5.978 | |
A.P. Møller-Mærsk A | 3.522 | Novozymes | 5.127 |
For yderligere information, kontakt:
Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Danmark
Telefon: +45 50 70 65 61
E-mail: per.hansen@nordnet.dk
Nordnet is a Nordic online bank with about 533,300 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. We offer private individuals and companies services that make it possible to take control over their financial future. We target conscientious savers in the Nordic countries. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.
Tags: