Nordnet: Private storkøbere af aktier på tilbud
De private investorer hos Nordnet viste stor tillid til udviklingen på børsen med et meget stort nettokøb af aktier på 149 mio. kr. i marts måned. Til sammenligning nettokøbte de private investorer aktier for 769 mio. kr. i hele 2012. Det var især aktier i Novo Nordisk, Danske Bank og FLSmidth & Co med henholdsvis 69, 50 og 22 mio. kr. som de private nettokøbte i; alle selskaber, som udviste en negativ kursudvikling i marts.
Årets flotte udvikling på børsen fortsatte i marts måned, hvor flertallet af de større danske selskaber noterede pæne kursstigninger. Alligevel måtte OMXC20CAP-indekset notere et beskedent fald på 0,61 %. Det var igen faldet i Novo Nordisk, som tyngede indekset, som dog stadig ligger på en flot stigning i 2013 på 10,23 %.
Månedens højdespringer blev atter Vestas med en stigning på hele 14,0 %, og Vestas er hidtil i år steget med 46,0 %. Lundbeck og William Demant Holding lå også i toppen med kursstigninger på henholdsvis 11,0 % og 7,0 %. Månedens største fald på 9,6 % noteredes af FLSmidth & Co fulgt af børsens sværvægter Novo Nordisk med et fald på 5,3 %. Korrigeret for udbyttebetaling var der tale om et Novo Nordisk-fald på lidt over 3 %.
”De private investorer har fortsat en meget stor tillid til Novo Nordisk. De seneste måneders kursfald opfattes som et forbigående fænomen, en pause i opturen, og det er derfor blevet anvendt til at øge beholdningen”, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet og forsætter:
”I marts måned har en række selskaber udbetalt udbytte til investorerne. En betydelig del af disse udbytter har de private valgt at sende tilbage i ”investeringsarbejde” i virksomhederne. Det er en tillidserklæring og et udtryk for en fortsat tro på, at aktierne selv efter den flotte start på året fortsat er det rigtige sted at anbringe sine opsparingspenge”.
Næst efter Novo Nordisk ligger Danske Bank-aktien som den næstmest nettokøbte aktie blandt de private investorer hos Nordnet.
"Der er blandt mange en tro på, at Danske Bank vil indhente kursefterslæbet efter Nordea, og netop Danske Bank er blandt de enkeltaktier, som Nordnets kunder har flest af. Når der generelt sker et stort nettokøb, som tilfældet har været i marts, vil Danske Bank være flot repræsenteret i statistikken”, siger Per Hansen.
Nordnets kunders største nettokøb og nettosalg:
Største nettokøb/mio. kr. marts | Største nettosalg/mio. kr. marts | |||||||
Novo Nordisk | 69,2 | William Demant Holding | -7,8 | |||||
Danske Bank | 49,5 | Pandora | -7,3 | |||||
FLSmidth & Co | 22,4 | Vestas | -6,5 | |||||
Zealand Pharma | 6,7 | DSV | -3,5 | |||||
Nordea Bank | 6,0 | Novozymes | -3,2 | |||||
Kilde: Nordnet Bank
Novo forsvarede tronen som mest handlede aktie
Februar måned blev historisk, da det var første gang nogensinde, at Novo Nordisk blev den mest handlede aktie hos de private investorer hos Nordnet. Men det var ikke en enlig svale, Novo blev også den mest handlede aktie i marts måned med 11.601 handler, dog tæt forfulgt af Vestas med 11.374 handler. Ellers prægedes top 10-listen af stort interesse for biotek-aktier, TopoTarget, Bavarian Nordic og Genmab var alle nye på listen i marts måned.
”Novo Nordisk har lige akkurat forsvaret sin ”mest handlede” status fra februar måned. På trods af den fortsatte kursfremgang til Vestas. Samtidig ser vi nu, at der i top 10 over mest handlede aktier er tre biotekselskaber. Det er et vidnesbyrd om, at investorerne ikke kun investerer mere i aktier, men også øger deres risiko”, siger Per Hansen.
Mest handlede aktier hos Nordnet:
Antal handler marts 2013 | Antal handler februar 2013 | |||||||
Novo Nordisk | 11.601 | Novo Nordisk | 17.256 | |||||
Vestas | 11.374 | Vestas | 14.535 | |||||
Danske Bank | 10.438 | Pandora | 7.128 | |||||
TopoTarget | 5.516 | Danske Bank | 6.631 | |||||
Coloplast | 4.699 | FLSmidth & Co. | 6.384 | |||||
Pandora | 3.778 | Coloplast | 5.231 | |||||
FLSmidth & Co | 3.352 | Carlsberg | 4.562 | |||||
Bavarian Nordic | 3.185 | Mærsk B | 3.008 | |||||
Lundbeck | 2.869 | Novozymes B | 2.550 | |||||
Genmab | 2.743 | Zealand Pharma | 2.458 | |||||
Kilde: Nordnet Bank
For yderligere information, kontakt:
Per Hansen, Investeringsøkonom Nordnet Danmark
Telefon: +45 50 70 65 61
E-mail: per.hansen@nordnet.dk
Nordnet provides services that simplify savings, investments and loans to private investors in the Nordic region. We focus on active savings with a modern and smart approach. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on NASDAQ OMX Stockholm. Nordnet is the leading broker in the Nordic region with about 445,000 accounts in Sweden, Norway, Denmark and Finland. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk and www.nordnet.fi.
Tags: