Nordnet er den mest anbefalede bank blandt danske investorer
YouGov har undersøgt, hvor tilfredse danske investorer er med deres banker, og hvor sandsynligt det er, at de ville anbefale deres bank til andre. Undersøgelsen viser store forskelle i holdningerne til bankerne, og Nordnet er den bank, der har fået det bedste resultat.
Omkring 2.000 danske investorer blev spurgt i undersøgelsen, som YouGov udførte på vegne af Nordnet. Undersøgelsen viser blandt andet, at Nordnet har en såkaldt Net Promotor Score (NPS) på 41. NPS er et globalt vedtaget mål for kundetilfredshed, som viser, hvor mange ambassadører (promotors) et varemærke har i forhold til andelen af kritikere (detractors). Den bank, der fik den næstbedste NPS i undersøgelsen, var Handelsbanken med minus 23.
- Det bliver mere og mere populært at være ”gør det selv-investor”, og her har Nordnet en helt særlig position i Danmark. YouGov har også spurgt ind til, hvor tilfredse alle bankers kunder er med eksempelvis priser for handel, investeringstips og online handelsværktøjer. Her ser man, at vi som specialbank ligger i top. Eksempelvis er 71 % af Nordnets kunder tilfredse med vores priser, mens nærmeste traditionelle bank ligger på 35 %, siger Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark.
Alle andre banker i undersøgelsen har flere kritikere end ambassadører, hvilket giver dem et negativt NPS-resultat. NPS-skalaen går fra plus 100 til minus 100, og mellem toppen og bunden er forskellen så meget som 94 enheder. Jyske Bank får det værste resultat med minus 53, og Danske Bank, som er den bank med flest kunder i undersøgelsen, lander på minus 46. Nordnet er den eneste bank, der har fået en positiv NPS i undersøgelsen og altså har en større andel ambassadører end kritikere.
Max Gandrup, landechef for Nordnet Danmark,
Telefon: 24 29 15 00
Email: max.gandrup@nordnet.dk
Nordnet er en bank for investering i værdipapirer, og vi findes i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Ideen bag Nordnet er at give kunderne kontrollen over deres penge og investeringer, og målet er at blive den foretrukne bank for investorer i Norden. Nordnet AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.
Tags: