Nordnet håndterer medarbejderaktieprogram for Orklas 5 000 medarbejdere

Report this content

Nordnet og Orkla har indgået en aftale, hvor Nordnet skal håndtere det medarbejderaktieprogram, som Orkla tilbyder 5.000 af virksomhedens medarbejdere i Norden.

Alle Orkla medarbejdere i Sverige, Finland og Danmark har mulighed for at tegne Orklas medarbejderaktier via Nordnet.

Nordnets forretning er primært rettet mod private investorer, men en anden vigtig målgruppe er virksomheders medarbejdere som kunder. Det gælder på områder som for eksempel arbejdsgiverordninger og administration af incitamentsprogrammer. Aftalen med Orkla viser styrken i vores tilbud til virksomheder. Orkla vil få et medarbejderaktieprogram, der er enkelt og let tilgængeligt for deres ansatte. Vi ser frem til at byde mange af Orklas medarbejdere velkomne som kunder hos Nordnet de kommende måneder, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet i Danmark.

Vi er glade for at give vores kolleger i Sverige, Danmark og Finland en bedre mulighed for at deltage i Orklas medarbejderaktieprogram via samarbejdet med Nordnet, siger Håkon Mageli, koncerndirektør for kommunikation hos Orkla.

Nordnet tilbyder et koncept, der er omkostningseffektivt og let overskueligt, hvor virksomheder tilbyder deres ansatte incitamenter i form af aktier eller fondsandele.  

For yderligere information, kontakt venligst:
Max Gandrup, landschef for Nordnet i Danmark.
Telefon: 24 29 15 00
 
E-mail:
 max.gandrup@nordnet.dk 

Nordnet er en bank for investering i værdipapirer, og vi findes i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Ideen bag Nordnet er at give kunderne kontrollen over deres penge og investeringer, og målet er at blive den foretrukne bank for investorer i Norden. Nordnet AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.