Nordnet lancerer aktiehandel med tyske aktier

Report this content

Nordnet har lanceret Nordnet Tyskland (www.nordnetonline.de) og dermed aktiehandel i realtid via Internet med tyske aktier for danske, svenske, norske og tyske kunder. Nordnet tilbyder direkte handel på samtlige børser i Tyskland med en minimumskurtage på kun 11 Euro (ca 82 kr) for aktiehandel på XETRA. "Vores kunder har unikke muligheder for at handle udenlandske aktier. Nu tilbyder vi handel i realtid via Internet med svenske, norske, tyske og amerikanske aktier til i princip samme lave priser uanset marked", siger Max Gandrup, Mæglerchef hos Nordnet Danmark. Det tyske aktiemarked er et af de største i EU. På XETRA handles over 6 000 aktier. Inklusive alle warrants og aktierelaterede specialinstrumenter, som mest handles på de lokale s.k. parkettbørser, tilbyder Nordnet handel i over 120 000 instrumenter på det tyske marked. "Det skal ikke være dyrt at købe og sælge udenlandske aktier. Vi fjerner barrierer og ændrer spillereglerne for vores kunder. Vi tilbyder handel med udenlandske aktier ligeså enkelt og billigt som for danske aktier", siger Max Gandrup. Eller som vi siger hos Nordnet - Change rules! For yderligere information, kontakt: Max Gandrup, Mæglerchef, 70 20 66 85, +46 8709890071, max.gandrup@nordnet.dk

Abonner

Dokumenter og links