Nordnet lancerer ny indeksfond: Som skabt til danskernes pension

Report this content

3. oktober lancerer Nordnet endnu en indeksfond i eget navn. Men for første gang bliver det en gearet fond. Det betyder, at man som investor bliver eksponeret for flere penge, end man reelt investerer. Og for den langsigtede investor kan det være et rigtigt interessant produkt.

Nordnet Global Indeks 125. Det er navnet på Nordnets nye indeksfond, der bliver lanceret 3. oktober. Fonden er en såkaldt gearet fond, og det betyder, at investerer du eksempelvis 100 kroner, bliver du eksponeret for 125 kroner. Altså en gearing på 25%.

”Hos Nordnet stræber vi hele tiden efter at give vores kunder et større udbud af muligheder for at få mest muligt ud af deres egne penge. Med Nordnet Global Indeks 125 kan vi nu præsentere vores kunder for den første gearede globale fond for private investorer. Og selvom vi godt ved, det ikke er et produkt, der henvender sig samtlige af vores 410.000 kunder, tror vi, der er mange, der vil finde fonden interessant,” siger Tine Vestergren Uldal, landechef i Nordnet Danmark.

Fonden fungerer som et gearet MSCI Index baseret på MSCI World ESG Leaders - det samme indeks, der danner rammen om den eksisterende fond, Nordnet Indeksfond Global.

Gearing = højere forventet afkast og større risiko
Med en gearet eksponering kan man som investor både opleve et større afkast – men også et større tab. Det er derfor vigtigt, at man som potentiel investor i Nordnet Global Indeks 125 holder en længere tidshorisont for øje. Hos Nordnet lyder anbefalingen på en investeringshorisont på minimum fem år.

Det gør fonden til et interessant valg for pensionskunder, kunder med en Månedsopsparing og kunder med et depot for mindreårige. Fonden vil ikke være mulig at købe på sin aktiesparekonto.

Inspiration fra udlandet
Nordnet Global Indeks 125 bliver den første gearede fond herhjemme. I de tre andre lande hvor Nordnet opererer, har en gearet fond længe været et ønske fra kunderne, og nu kommer den også til Danmark.

”I Danmark bliver vi ikke kun flere og flere investorer – vi bliver også dygtigere og dygtigere. Men vi kan stadig lære af vores nordiske naboer. Nu giver vi vores danske kunder adgang til et produkt, der er udviklet til de andre nordiske lande, og det er en interessant øvelse for os også,” siger Tine Vestergren Uldal og fortsætter.

”Med en udsigt til i højere grad at skulle finansiere pensionen selv i fremtiden, skal danskerne være dygtige til at få det meste ud af deres egne penge. Omkostninger og afkast er alfa og omega. Og her tror jeg, at Nordnet Global Indeks 125 vil være en fond, som rigtigt mange pensionskunder kommer til at overveje seriøst”.

Kort om Nordnet Global Indeks 125
Gearing betyder højere risiko for tab – men også et højere forventet afkast.

 

Årlige omkostninger: 0,5 %
Beskatning: Kapitalindkomst og lagerbeskatning
Mulig at købe i sin pension: Ja
Mulig at købe i depot for mindreårige: Ja
Mulig at købe på aktiesparekonto: Nej
Bæredygtighed: Artikel 8

For yderligere kommentarer, kontakt:

Andreas B. Stær, Head of Marketing & Communication
2147 2564, andreas.staer@nordnet.dk

Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.

Abonner

Multimedia

Multimedia