Nordnet tilbyder nu som de første investorpræsentationer fra Quartr
Nordnet og det svenske softwareselskab Quartr har lavet en samarbejdsaftale, der giver Nordnets kunder adgang til selskabsdata fra Quartr. Aftalen gælder for alle Nordnets markeder, og den giver Nordnets kunder adgang til materiale vedrørende et stort antal børsnoterede selskaber såsom investorpræsentationer og dertilhørende dokumenter.
Gennem samarbejdet med Quartr vil Nordnets kunder fra og med i dag have adgang til investorpræsentationer, som blandt andet inkluderer den præsentation en administrerende direktør holder efter regnskabsaflæggelse hos børsnoterede selskaber. Præsentationerne bliver tilgængelige i podcastformater, altså en lydfil, hvor der er mulighed for at ændre afspilningshastigheden og gå direkte til indekserede afsnit som fx den afsluttende del af præsentationen, hvor der bliver stillet spørgsmål. Samtidigt bliver de børsnoterede selskabers præsentationsmateriale samt det regnskab, som præsentationerne tager afsæt i, tilgængeligt. Nordnets kunder vil kunne finde indholdet fra Quartr, når de logger ind via hjemmesiden. Her vil det ligge på den såkaldte ”instrumentside” for den respektive aktie.
- Det er altid spændende at kunne præsentere nyheder for vores kunder, og det virker ekstra værdifuldt, når det handler om en tjeneste, som demokratiserer investering og opsparing. Med hjælp fra Quartrs database kan vi nu som den første platform i Norden, give de private investorer adgang til information, som hidtil har været tilgængeligt for kapitalforvaltere og investeringsbanker, siger Anne Buchardt, landechef hos Nordnet Danmark
Indholdet fra Quartr omhandler ca. 6000 børsnoterede selskaber fra aktiemarkederne i Norden, Tyskland, Storbritannien, USA og Canada. Det vil i første omgang være tilgængeligt på vores hjemmeside. I næste fase bliver indholdet tilgængeligt via vores app.
- I første omgang implementerer vi data fra Quartr på web, og inden længe vil samme indhold blive tilgængeligt i Nordnet-appen. Den første leverance omfatter selskabspræsentationer og regnskaber, men vi vil fremad kunne gøre mange spændende ting sammen med Quartr. Det kan fx være at illustrere datapunkter fra en kvartalsrapport på en enkel måde ved fx at vise et selskabs indtægter i en graf fra forskellige produktområder eller markeder, siger Anne Buchardt, landechef hos Nordnet Danmark
Kontakt for mere information:
Johan Tidestad, kommunikationschef Nordnet
+46 (0) 708-875 775, johan.tidestad@nordnet.se
Nordnet er en ledende nordisk digital platform for opsparing og investering. Gennem innovation, enkelhed og transparens udfordrer vi traditionelle strukturer og giver private investorer adgang til samme information, værktøjer og service som professionelle investorer. Besøg os på www.nordnetab.com, www.nordnet.se, www.nordnet.no, www.nordnet.dk eller www.nordnet.fi.