Private investorer tilbage på Københavns Fondsbørs +61%
De private investorer gennemførte 114.376 handler i august måned hos internet-mæglerne mod 71.158 i juli måned. En stigning på 61%. Internetmæglernes markedsandel, målt på antal handler på Københavns Fondsbørs, steg til rekordhøje 12,63% i august måned mod 10,64% i juli måned. Sammenlignet med 97.283 handler i august måned 2005 var det en stigning på 18%.
Nordnet næststørste aktør på Københavns Fondsbørs I august måned blev Nordnet for første gang den næststørste aktør på Københavns Fondsbørs, målt på antal handler, kun overgået af Danske Bank. Med 73.947 handler og en markedsandel på 8,17% gik Nordnet præcis forbi Nordea som havde 73.332 handler og en markedsandel på 8,10%. Målt på omsætningen blev Nordnet den 6. største aktør på Københavns Fondsbørs med en markedsandel på 3,92%. ”En helt fantastisk måned. At vi i august måned blev den næststørste aktør, målt på antal handler, samtidigt som vi nu også er en af de absolut største aktører målt på omsætning, er utroligt inspirerende, og er bare endnu et bevis for, at fremtidens aktiehandel sker via internettet” siger Max Gandrup, Landechef hos Nordnet Danmark. Vestas mest handlede aktie i august Med 13.540 handler i august måned var Vestas tilbage som den mest handlede aktie hos private investorer. Månedens højdespringer blev Topsil, som blev den næst mest handlede aktie efter en kursstigning på 186%. De fem mest populære aktier i august måned blandt de private investorer var Vestas, TOPSIL, FLS Industries B, Maersk B og Novo Nordisk B. Internetmæglernes Top 10 liste: Antal handler august Antal handler juli 1 VESTAS 13540 1 GN STORE NORD 8580 2 TOPSIL 7009 2 VESTAS 8159 3 FLS INDUSTRIES B 5100 3 DSV 3352 4 MAERSK B 4930 4 MAERSK B 2797 5 NOVO NORDISK B 4818 5 FLS INDUSTRIES B 2719 6 DANSKE BANK 4405 6 DANSKE BANK 2674 7 GN STORE NORD 4085 7 NOVO NORDISK B 2185 8 NOVOZYMES B 3503 8 NOVOZYMES B 1827 9 DSV 3450 9 GENMAB 1772 10 BO B 3406 10 LUNDBECK A/S 1635 Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs. Internetmæglerne er Nordnet Bank og E*trade Bank.