Stærk udvikling for Internetmæglerne i 2003

Report this content

Stærk udvikling for Internetmæglerne i 2003 År 2003 blev et rekordår for de tre Internetmæglere Nordnet, E-trade og Stocknet. De private investorer gennemførte 320.346 handler i 2003 hos de tre Internetmæglere mod 194.866 i 2002. Dette modsvarer en stigning på 64%. Antal handler totalt på Københavns Fondsbørs steg med 23% i tilsvarende periode. Internetmæglernes andel af antal handler på Københavns Fondsbørs var på 7,18% i 2003 mod 5,37% i 2002. Nordnet oplevede en stærk udvikling i år 2003. Antal handler steg med 305% sammenlignet med år 2002 og omsætningen steg med 348%. Den positive udvikling på aktiemarkedet har medført at flere og flere private investorer handler aktier igen, og de begynder nu for alvor at få øjnene op for Internetmæglernes lave kurtager. "Der er dog stadigvæk langt op til Internetmæglernes markedsandele i Sverige og Norge på over 20% af antal handler mens vi i Danmark stadigvæk ligger under 10%", siger Max Gandrup, Mæglerchef hos Nordnet Danmark. 208% flere handler i december 2003 sammenlignet med 2002 De private investorer gennemførte 33.672 handler i december måned hos de tre Internetmæglere Nordnet, E-trade og Stocknet mod 38.930 i november måned. Internetmæglernes andel af antal handler på Københavns Fondsbørs steg dog til 8,48% i december mod 8,45% i november måned. I december 2002 var markedsandelen for Internetmæglerne på 4,72% med 10.945 handler. Se vedlagte tabeller for yderligere information om markedsandele. Flest handler i Vestas Wind Systems Vestas var igen den aktie som de private investorer handlede mest hos de 3 Internetmæglere i december måned med 6646 handler. De fem mest populære aktier i december blandt de private investorer var Vestas, Maersk B, Neg Micon, Danske Bank og Lundbeck. Se vedlagte tabeller for en oversikt over de 10 mest populære aktier. Kilde: Nordnet Securities Bank AB og Københavns Fondsbørs. For yderligere information, kontakt: Max Gandrup, Mæglerchef, Nordnet Danmark, Telefon: 7020 6685 Mobil: +46 709890071 E-mail: max.gandrup@nordnet.dk Nordnet Danmark er en del af Nordnet Securities Bank AB, datterselskab til Nordnet AB (publ), noteret på Stockholmsbørsens O-liste. Nordnet er Nordens største Internetmægler. Nordnet består af Nordnet Sverige (www.nordnet.se), Nordnet Norge (www.nordnet.no), Nordnet Danmark (www.nordnet.dk) og Eurotrade Securities S.A. i Luxembourg (www.eurotrade.lu). ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/01/07/20040107BIT00790/wkr0001.doc Bilaga med tabeller http://www.waymaker.net/bitonline/2004/01/07/20040107BIT00790/wkr0002.pdf Bilaga med tabeller

Abonner

Dokumenter og links